Jobbet "Atlassian og Java udviklere i PET" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

Vær med til at udvikle sikkerheden og trygheden i Danmark

Vi står for din, Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed.
Vi arbejder med loven i hånden – også i samfundets skyggesider.
Det er vores pligt at opspore, undersøge og stoppe dem, der truer vores samfund og demokrati, og dem, der vil os det ondt.

Vi er Politiets Efterretningstjeneste – den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os?

Vi tilbyder en central rolle i den fortsatte digitalisering af Politiets Efterretningstjeneste. Som Atlassian-ansvarlig og Java-udvikler bliver du en del af et stærkt team, der hver dag arbejder for at udvikle og forbedre sikkerheden og trygheden i Danmark.

Vi tilbyder dig en række spændende opgaver, hvor du bliver primær ansvarlig for vores Atlassian løsninger, der understøtter en lang række af vores kerneprocesser. Her kommer du til at arbejde sammen med kollegaer fra hele organisationen for at udvikle og forbedre forretningsgange mv. Som Java-udvikler vil du arbejde tæt sammen med dine øvrige kollegaer i sektionen om at vedligeholde og videreudvikle PET’s systemportefølje, ligesom du vil have dagligt samarbejde med it-projektledere, forretningsanalytikere, it-arkitekter mv.

Endelig tilbyder vi et fællesskab med mange forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at sikre Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Du får en masse dygtige kollegaer, der vil se frem til at samarbejde med dig og skubbe til din udvikling, ligesom de forventer, at du gør det samme ved dem. I PET investerer vi i at udvikle og dygtiggøre vores ledere såvel som vores medarbejdere.

Om dig
Vi byder din dedikation, din idérigdom og dine gode samarbejdsevner velkommen. Du skal også bruge din gode dømmekraft til at træffe de rette valg og være robust, når vilkårene omkring dig ændres. PET er en aktiv del af samfundet, hvorfor din nysgerrighed på omverdenen og nye opgaver er gode forudsætninger for at lykkes. Fastholder du samtidig en positiv tilgang, ser muligheder og gennemskuer hurtigt nyt, så falder du helt sikkert godt til.

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, der er suppleret med minimum to års erfaring med lignende opgaver og teknologier. Du har udvist dygtighed til at indgå i dialogen med brugere og ledere, og formået at omsætte deres behov til konkrete løsninger. Du er kvalitetsbevidst i dit arbejde, og du arbejder struktureret med fejlanalyse og -løsning i jagten på root cause.
Vi forventer, at du formår at bevare overblikket over opgaven, samtidig med at du kan dykke ned i detaljen, når der er brug for det.
Endelig sætter du pris på et godt socialt miljø, som du også selv bidrager aktivt til.

Ansættelsesforhold
Du bliver ansat efter gældende relevant overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1/9 2021.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det anbefales, at ansøgere behandler ansøgnings- og eventuel ansættelsesproces med den højeste grad af diskretion. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt et job hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Ved eventuel ansættelse vil du modtage yderligere vejledning omkring fortrolighed.

Kontakt
Inden du søger stillingen, skal du læse mere om jobbet i den uddybende stillings- og kapabilitetsbeskrivelse på følgende link:

https://www.pet.dk/Publikationer/~/media/Rekruttering2021/2Stillingsogka...

Vi forventer at afholde samtaler i uge 23, 24 og 25.
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte os på hverdage mellem kl. 12.00 og kl. 14.00 på 23 61 78 83 for yderligere information.

Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling.

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis.
Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 26. maj 2021

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.