I Banedanmark Infrastruktur Strøm søger vi en assisterende teknisk systemansvarlig (ass.TSA) til fagområdet Stærkstrøm herunder belysning, nødforsyning, ventilation & køl, pumper, el-tavler, elevatorer & rulletrapper. Du vil blive en del af teamet Strøm Systemansvar med 12 medarbejdere, som du har tæt sparring med omkring de faglige problemstillinger.

Som ass. TSA får du en udfordrende og udviklende stilling, hvor du spiller en vigtig rolle for bl.a. vores udbud af bygherreleverancer og for at vores projekter inden for ny-anlæg/ændringer i stærkstrømssystemerne kan gennemføres. I stillingen får du en stor kontaktflade i Banedanmark i relation til de forskellige projekter samt til de eksterne rådgivere.

Dit daglige mødested vil være vores afdeling i Fredericia eller København alt efter dit valg, men vi vil foretrække at dit arbejdssted er i Fredericia. I december 2020 flytter hele den københavnske afdeling til Ringsted. 

Tekniske specifikationer til udbud af bygherreleverancer
I stillingen vil du løbende bruge en del af din tid på at udarbejde de tekniske specifikationer til udbud af stærkstrømsanlæg og komponenter sammen med de tekniske systemansvarlige (TSA) samt vores indkøbsjurister. Dette indebærer, at du har mod på at sætte dig ind i, eller allerede kender, regler og standarder, der relaterer sig til stærkstrømsområdet. Du vil i tæt sparring med indkøbsjuristerne sikre de bedste aftaler for Banedanmark.

Du er med til at sikre, at projekterne har det rette grundlag
Som ass. TSA kommer du til at arbejde sammen med og supportere TSA’erne for Stærkstrøm. Sammen med TSA’erne verificerer du projekter og sikrer, at de opfylder Banedanmarks normer, TSI’er, standarder og jernbanesikkerhedsmæssige forskrifter. Du er med til at vurdere om projektet kan gennemføres med eventuelle dispensationer – en opgave, hvor det er essentielt, at du finder balancen mellem at tilgodese projektet uden at gå på kompromis med normerne, lovgivningen eller sikkerheden. I projekternes afsluttende fase er du med til at sikre, at projektet er udført efter gældende regler og aftaler.

Endvidere er du med til at opdatere og udvikle normer og standarder inden for dit fagområde, hvor du har et teknisk specialiseret miljø at trække på og sparre med. Du har til opgave at følge med i, hvordan de internationale standarder og regler udvikler sig indenfor dit fagområde og med til, sammen med TSA’en, at sikre, at Banedanmark lever op til disse.

Faglig stolthed, løsningsorienteret samt kendskab til stærkstrømsområderne
Du er uddannet stærkstrømsingeniør, maskinmester, elinstallatør eller har en tilsvarende teknisk uddannelse. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med ét eller flere af de nævnte stærkstrømsområder.

Faglig stolthed er vigtigt for dig, og du gør en dyd ud af at bringe din tekniske forståelse i spil i dit daglige arbejde. Som person evner du at samarbejde med kolleger i en organisation, der er præget af forskellige fagligheder. Du skal, inden for rammerne af normer og regler, være orienteret mod at finde løsninger til gavn for hele jernbanen i en teknisk kompliceret tværfaglig sammenhæng, uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket, prioritere knivskarpt i opgaverne og har stærke kommunikationsevner – også når der er travlt. 

Løn 
Er du akademiker, ansættes du i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 
Er du maskinmester, ansættes du efter organisationsaftalen for maskinmestre i land. 
Er du uddannet håndværker vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen for Håndværkere i staten. 

Ansøgning og kontakt 
Stillingen er til besættelse snarest. Vil du vide mere så kontakt TSA Steffen Ploug. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. 

For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.