Jobbet "Assisterende teknisk specialist (ass. TSA) til Kørestrømssystemer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Banedanmark er i gang med en historisk udbygning af jernbanen. Med Infrastrukturplan 2035 – regeringens vision for en grøn og bæredygtig bane, som binder Danmark bedre sammen – er der kommet endnu mere fart på opgraderingen af jernbanen. Derfor søger vi en assisterende teknisk systemejer (ass. TSA), som kan være med til at realisere visionen om fremtidens grønne og attraktive jernbane.

Stillingen ligger inden for fagområdet forsynings- og omformerstationer dvs. elforsyningen til køreledningsanlægget på både S- og fjernbane. Her vil du blive en del af teamet Strøm Systemansvar med 12 medarbejdere, som du har tæt sparring med omkring de faglige problemstillinger. Du får en udfordrende og udviklende stilling, hvor du spiller en vigtig rolle for at vores projekter inden for ny-anlæg/ændringer i forsyningen til kørestrømsanlægget kan gennemføres. Du får herudover en stor kontaktflade i Banedanmark i relation til de forskellige projekter og eksternt til rådgivere.

Dit daglige mødested vil være vores afdeling i Ringsted.

Du er med til at sikre, at projekterne har det rette grundlag
Du kommer til at arbejde sammen med og supportere den tekniske systemansvarlige (TSA) for forsynings- og omformerstationer. Sammen med TSA’en verificerer du projekter og sikrer, at de opfylder Banedanmarks normer, TSI’er, standarder og jernbanesikkerhedsmæssige forskrifter. Du er med til at vurdere om projekter kan gennemføres med eventuelle dispensationer – en opgave, hvor det er essentielt, at du finder balancen mellem at tilgodese projektet uden at gå på kompromis med normerne, lovgivningen eller sikkerheden.

Som ass. TSA er du med til at opdatere og udvikle jernbanenormerne inden for dit område, og du har et teknisk specialiseret miljø at trække på og sparre med. Du har til opgave at følge med i, hvordan de internationale standarder og regler udvikler sig inden for dit fagområde og sammen med TSA’en sikre, at Banedanmark lever op til disse.

Kendskab til højspænding og styring af elforsyning
Vi forventer, at du er uddannet stærkstrømsingeniør eller har en tilsvarende teknisk uddannelse og derudover kendskab til diverse anlægstyper inden for højspændingsanlæg. Kendskab til forsyningsstationer og kørestrømsanlæg vil være en fordel. Du har faglig stolthed og gør en dyd ud af at bringe din tekniske forståelse i spil i dit daglige arbejde. Det er vigtigt, at du som person selvstændigt evner at udarbejde løsningsforslag til tekniske problemer/udfordringer. Da du får en bred samarbejdsflade både internt og eksternt er du god til at kommunikere og samarbejde med kolleger, der er præget af forskellige fagligheder. Du skal inden for rammerne af normer og regler være orienteret mod at finde løsninger til gavn for hele jernbanen i en teknisk kompliceret tværfaglig sammenhæng, uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket, prioritere knivskarpt i opgaverne og har stærke kommunikationsevner – også når der er travlt. 

Løn 
Er du akademiker, ansættes du i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Hvis du er maskinmester, ansættes du efter organisationsaftalen for maskinmestre i land. 

Er du uddannet håndværker vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen for Håndværkere i staten. 

Ansøgning og kontakt 
Stillingen er til besættelse snarest. Vil du vide mere så kontakt Teamleder June Melloul eller TSA Mindaugas Tautavicius. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. For at søge stillingen klikker du på linket "Ansøg" og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.