Jobbet "Asset partner" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Forestil dig en fremtid, hvor du er med til at sætte rammen for og følge op på den danske kraftværksportefølje med balanceret tilgang til risici, omkostninger og performance og i en helhedsbetragtning

I denne rolle vil du samarbejde tæt med vores værker om budgetter, kommerciel og teknisk performance samt forretningsprojekter i forbindelse med teknologiudvikling, revisionsplanlægning osv.

Velkommen til Asset Management
Du bliver del af Asset Management, hvor du sammen med dine kolleger vil sikre, at de fysiske aktiver bygges, drives og vedligeholdes optimalt. Asset Management skal agere kompetent og beslutningsdygtigt for at imødekomme anlægsejerens krav og mål for serviceenhedernes ydelser med opfølgning på disse. Forvaltning af aktiver er baseret på en balanceret tilgang til risici, omkostninger og performance. Ansvaret for at sikre en balanceret tilgang over hele aktivets livcyklus ligger hos Asset Management og er essentiel for en maksimal værdiskabelse fra kraftværksporteføljen.

I jobbet vil du:

  • være ansvarlig for fastsættelse af og opfølgning på budgetter for reinvesteringer, drift og vedligehold
  • deltage i ugentlige prioriteringsmøder af vedligeholdsopgaver for at understøtte rette prioritering med afsæt i selskabets asset management-model
  • følge op på og sikre performance, inklusive igangsættelse af og opfølgning på initiativer til forbedring heraf
  • have overblik over alle større kommercielle og tekniske tiltag og indgå i tæt samspil med værksorganisationen og anlægsejeren
  • bidrage til asset management-emner som langsigtede udviklingsplaner, benchmarking og performance-analyser.

For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:

  • har en teknisk relevant baggrund og/eller erfaring med energiteknik og tilhørende processer (ingeniør, maskinmester eller lignende)
  • evner hurtigt at sætte dig ind i tekniske emner og de tilhørende kommercielle aspekter i en helhedsbetragtning
  • er selvkørende og kan planlægge og arbejde struktureret samt evner at følge op på og afslutte opgaver
  • sætter sikkerheden først
  • kan samarbejde på tværs af organisatoriske funktioner, lokationer og faggrupper.

Få et job, der gør en forskel
Ørsted er global leder inden for havvindenergi og er kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed. Vi går forrest i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i personlig og professionel udvikling af vores medarbejdere. Hos os får du mulighed for at udnytte dit fulde potentiale, og du vil opleve et mangfoldigt og dynamisk arbejdsmiljø med stort fokus på samarbejde.

Form fremtiden med os
Send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 01. February 2021, da vi løbende indkalder til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Elisabet V. R. Jørgensen, Senior Manager, på +45 9955 9139, hvis du vil vide mere om stillingen.

I denne rolle må du forvente nogen rejseaktivitet, da du både forventes at rejse til 1-2 værker om ugen, samt til Gentofte og øvrige lokationer ved ad hoc-behov.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.