Ønsker du en udforende karriere, og vil du optimere HOFORs asset management set-up samt sikre drift af en voksende vind og solportefølje?

Som vores nye asset manager vil du arbejde sammen med kollegerne i afdelingen og resten af organisationen om at sikre både et tilfredsstillinde økonomisk afkast og en teknisk god performance på vores investeringer i solparker og vindmøller onshore og offshore.

Du vil bidrage til at optimere vores portefølje løbende, så vi bliver endnu mere konkurrence- og bæredygtig. Eksempelvis kigger vi på levetidsforlængelse af vores gamle vindparker, synergimuligheder (PtX) og genanvendelsesstrategi af sol- og vindkomponenter.

Dine stærke tekniske kompetencer inden for sol- eller/og vindmølleteknik, -drift og -service vil komme i spil. Vores portefølje består på den ene side af nye vindmøller, som er maks. seks år gamle, og du vil være med til at sætte rammerne for den langsigtede strategi for service herunder bl.a. komponentgarantier og løbende driftsoptimering.

Derudover er vi i gang med at bygge en solportefølje op. Som asset manager vil du samarbejde med andre dele af vindforretningens værdikæde, f.eks. hjælpe vores udviklingsteam med definere krav til komponenter for nye projekter.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Sikre optimal drift af HOFORs vind og solportefølje:
    • Monitering produktions status
    • Vind- og solpark inspektioner og opfølgning med service firma
    • Optimering af sikkerheds & proces kultur
    • Koordinering mellem tredje part og net operatør / myndigheder / jord ejer
  • Deltage i udvikling af driftsstrategi for sol- og vindparker:
    • Lægge budget og følge løbende op på det
    • Forbedrer langtids set-up for nye investeringer
    • Etablering af en genanvendelsesstrategi
  • Etablere Asset Management værktøjer:
    • Proces til risikostyring
    • SALVO beslutningsproces

Du får en central rolle i at sikre den langsigtede økonomi i vores sol- og vindmølleinvesteringer. Du får kontakt til de eksterne leverandører og vil blive inddraget i vores indsatser for at optimere alle dele af værdikæden i sol og vind. Dine opgaver omfatter alle aspekter af drift og asset management fra forhandling af servicevilkår og opfølgning på servicekontrakter til optimering af den langsigtede indtægt fra salg af el.

Som Asset Manager bliver du en del af HOFORs Vind-afdeling. Afdelingen består af 18 dygtige og engagerede medarbejdere, som arbejder inden for områderne Landvind, Sol, Havvind samt Drift og Asset Management. Du vil arbejde tættest med dine fem kolleger i Drift & Asset Management-teamet.

Teknisk og økonomisk velfunderet og erfaren asset manager
Vi forventer, at du har en uddannelse som ingeniør eller anden tilsvarende tekniskbaggrund. Kandidater med en økonomisk baggrund og en stærk teknisk profil kan også komme i betragtning.

Vi forestiller os, at du har flere års erfaring fra en lignende stilling eller erfaring fra sol- eller vindsektoren, eksempelvis hos en vindmølleleverandør eller solparksejer. Det er essentielt, at du kan se sammenhængen mellemteknologi, drift og den kommercielle side af at drive en sol- eller/og vindmøllepark. Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med OPEX-modeller.

Du er drevet af at optimere og drive parkerne i god asset management-stil. Det er vigtigt, at du evner at bevare overblikket over de tekniske udfordringer og at du er god til at kommunikere til kolleger og samarbejdspartnere.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision: Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger. Du bliver en del af Danmarks største forsyningsselskab og vil være med til at skabe fremtidens forsyning. Vi har store ambitioner, og du vil bidrage til opnåelsen af Københavns Kommune mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Produktion af vedvarende energi er en væsentlig forudsætning for at realisere denne målsætning, og derfor opfører vi vind- og solparker flere steder i landet.

Læs mere om vores vision om at skabe bæredygtige byer og vores sol- og vindmølleprojekter på hofor.dk/baeredygtige-byer/vindmoeller/.

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Jan-Hendrik Ahrenkilde Wunsch, på telefon 2795 4429.

Ansøgningsfristen er den 15. maj 2021.

Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler, og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Forventet ansættelse pr. 1. august 2021.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.