Gå til hovedindhold
Jobbet "Asset Manager til Vind & Energihandel" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at rejse og vedligeholde over 100 store vindmøller i Danmark?

Københavns Kommune har et mål om at være CO2-neutral i 2025. En væsentlig indsats for at nå dette mål består i, at HOFOR skal opføre over 100 store vindmøller i Danmark. Vi er allerede nået et stykke af vejen og opfører også her i 2018 vindmøller flere steder i landet. 

Sikre økonomisk afkast og teknisk performance på investeringer 
HOFOR søger derfor endnu en erfaren og teknisk velfunderet asset manager, der i samarbejde med kollegaerne i afdelingen og resten af organisationen kan sikre både et tilfredsstillinde økonomisk afkast og en teknisk god performance på vores investeringer i vindmøller. 

Du bliver en del af området Vind & Energihandel, som er et relativt nyt forretningsområde i HOFOR med mange spændende opgaver af kommerciel karakter. Foruden HOFORs portefølje af vindmøller rundt omkring i landet har vi ansvaret for energirelaterede salgsaktiviteter på Amagerværket. I Vind & Energihandel får du i alt 26 kolleger, hvoraf godt halvdelen arbejder med vindporteføljen, som pt. består af i alt ca. 40 vindmøller, der enten allerede er opført, er under konstruktion eller er i den sene projektudvikling. 

Som asset manager vil du også skulle samarbejde med andre dele af vindforretningens værdikæde. Opgaverne omfatter alle aspekter af asset management lige fra forhandling af servicevilkår, opfølgning på servicekontrakter til optimering af den langsigtede indtægt fra salg af el. HOFORs forretningsstrategi omfatter både opstilling af vindmøller på land og til havs, og du vil blive involveret i begge områder. 

Det er væsentligt, at du har stærke tekniske kompetencer inden for vindmølleteknik, -drift og -service. Vores portefølje består fortrinsvis af nye vindmøller, som er mellem 0 og 5 år gamle. Der er derfor mulighed for at være med til at sætte rammerne for den langsigtede strategi for service, herunder bl.a. komponentgarantier og løbende driftsoptimering på den tekniske side. Som asset manager vil du sidde centralt i forhold til at sikre den langsigtede økonomi i vores vindmølleinvesteringer. Du får kontakt til de eksterne leverandører, og du vil blive inddraget i de indsatser, vi gør for at optimere alle dele af vind-værdikæden. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • Opfølgning på alle driftsspørgsmål knyttet til ejerskabet af vindmøller 
  • Deltage i forhandlinger af vilkår i servicekontrakter og andre langsigtede aftaler på vindmøllerne 
  • Kontraktopfølgning og løbende indsats for at sikre bedst muligt teknisk performance på vindmøllerne 
  • Udarbejde langsigtede vedligeholdelses- og komponent strategier 
  • Opfølgning på analyser af SCADA data og fejlrater 
  • Opfølgning på garantier (rådighed og hovedkomponenter) 
  • Budgetlægning og -opfølgning på vind-porteføljen 
  • Kommunikation, møder og forhandlinger med leverandører 

Tekniske kompetencer og erfaring fra vindsektoren 
Vi forventer, at du har en uddannelse som maskiningeniør, maskinmester eller anden tilsvarende teknisk baggrund. Vi forestiller os, at du har flere års erfaring fra en lignende stilling eller fra arbejde i vindsektoren, fx hos en vindmølleleverandør. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med OPEX modeller & RDS-PP systemer. Du kan se sammenhængen mellem teknologi, drift og den kommercielle side af at drive en vindmøllepark. Du skal desuden se det som en naturlig del af dit arbejde, at du også tager på inspektion i vindmøllerne 

Det er væsentligt, at du har stærke kompetencer inden for projektledelse, tekniske analyser og kontrakthåndtering på vindområdet samt samarbejde og kommunikation. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med kollegerne i afdelingen, rådgivere og samarbejdspartnere. 

Du har god forretningsforståelse og er udviklingsorienteret. I HOFOR arbejder vi målrettet med at optimere og forbedre arbejdsgange og processer, og du skal derfor have sans for detaljerne og blik for forbedringsmuligheder. 

Du viser initiativ, er proaktiv og servicemindet. Du får tingene til at ske og følger dine opgaver helt til dørs. Du går til arbejdsopgaverne med en positiv indstilling og sætter en ære i at afslutte dine arbejdsopgaver med et godt resultat. Du kan håndtere mange opgaver sideløbende – fra de største til de mindste. 

Du skal have lyst til at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Det er derfor også vigtigt, at du har et godt personligt netværk i branchen, kan skabe gode relationer og trives i en rolle, hvor du dagligt har mange kontakter. Det er vigtigt, at du evner at bevare overblikket over de tekniske udfordringer, og at du er god til at kommunikere dette til kolleger og samarbejdspartnere. Du er udpræget diplomat med god humoristisk sans, og du vægter et godt arbejdsmiljø højt. 

Vi forventer, at du kan kommunikere mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk. 

Det er desuden et krav, at du er i besiddelse af gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Ansøgning og kontakt 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Jesper Pedersen på telefon 2795 4693. 

Ansøgningsfristen er torsdag den 7. marts 2018. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. 

Forventet ansættelse snarest muligt eller senest pr. 1. maj 2018. 

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder