Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

HOFOR_TOPVil du være med til at rejse og vedligeholde over 100 store vindmøller i Danmark?

Københavns Kommune har et mål om at blive CO2-neutral i 2025. Produktion af vedvarende energi er en væsentlig forudsætning for at realisere denne målsætning, og derfor arbejder HOFOR på at opføre over 100 store vindmøller i Danmark.Vi er allerede nået et stykke af vejen og opfører løbende vindmøller flere steder i landet. 

Asset management, driftsoptimering og teknisk indsigt 
Som vores nye asset manager bliver du en del af Vind & Energihandel, som er et relativt nyt forretningsområde i HOFOR med mange spændende opgaver af kommerciel karakter. Vi har ansvaret for energirelaterede salgsaktiviteter på Amagerværket og for HOFORs portefølje af vindmøller rundt omkring i landet. Du får i alt 26 kollegaer, hvoraf godt halvdelen arbejder med vindporteføljen, som p.t. består af mere end 35 vindmøller, der enten er opført, under konstruktion eller i den sene projektudvikling. 

I samarbejde med kollegaerne i afdelingen og resten af organisationen bliver det din opgave at sikre både et tilfredsstillende økonomisk afkast og en teknisk god performance på vores investeringer i vindmøller. Din store tekniske viden inden for vindmølleteknik, -drift og -service kommer i spil, og du vil få brugt dine kompetencer inden for både projektledelse, tekniske analyser og kontrakthåndtering på vindområdet.  

Vores portefølje består fortrinsvis af nye vindmøller, som er mellem 0 og 4 år gamle, hvorfor der fortsat er mulighed for at være med til at sætte rammerne for den langsigtede strategi for service, herunder bl.a. komponentgarantier og løbende driftsoptimering på den tekniske side. Som asset manager vil du også skulle samarbejde med andre dele af vindforretningens værdikæde. Opgaverne omfatter således alle aspekter af asset management lige fra forhandling af servicevilkår, opfølgning på servicekontrakter til optimering af den langsigtede indtægt fra salg af el. HOFORs forretningsstrategi omfatter både opstilling af vindmøller på land og til havs, og du vil blive involveret i begge disse områder. 

Som asset manager vil du have en central funktion i forhold til at sikre den langsigtede økonomi i vores vindmølleinvesteringer. Du har kontakt til de eksterne leverandører, og du vil blive inddraget i vores indsatser for at optimere alle dele af værdikæden for vind. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • Opfølgning på alle driftsspørgsmål knyttet til ejerskabet af vindmøller 
  • Deltagelse i forhandlinger af vilkår i servicekontrakter og andre langsigtede aftaler på vindmøllerne 
  • Kontraktopfølgning og løbende indsats for at sikre bedst mulig teknisk performance på vindmøllerne 
  • Udarbejdelse af langsigtede vedligeholdelsesstrategier  
  • Opfølgning på garantier (rådighed og hovedkomponenter) 
  • Budgetlægning og -opfølgning på vind-porteføljen 
  • Kommunikation, møder og forhandlinger med leverandører  
  • Inspektion i vindmøllerne 

Til efteråret er vi midt i implementeringsarbejdet med et nyt driftsovervågningssystem. Systemet vil være centralt i dit daglige arbejde, og du får med det nye værktøj god mulighed for at præge og forbedre de interne arbejdsgange og -processer. 

Forretnings- og brancheforståelse 
Vi forventer, at du har en uddannelse som maskiningeniør, maskinmester eller anden tilsvarende teknisk baggrund. Vi forestiller os, at du har flere års erfaring fra en lignende stilling eller fra arbejde i vindsektoren, fx fra en leverandør i branchen.  

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med kollegaerne i afdelingen, rådgivere og samarbejdspartnere, og det er derfor vigtigt, at du evner at bevare overblikket over de tekniske udfordringer og er god til at kommunikere dette. 

I HOFOR arbejder vi målrettet med at optimere og forbedre arbejdsgange og processer, og du skal derfor have sans for detaljerne, være udviklingsorienteret og have blik for forbedringsmuligheder. 

Du viser initiativ, er proaktiv og serviceminded. Du anser dig selv for at være en, der får tingene til at ske og følger dine opgaver helt til dørs. Du går til arbejdsopgaverne med en positiv indstilling og sætter en ære i at afslutte dine arbejdsopgaver med et godt resultat. Du kan håndtere mange opgaver sideløbende - fra de største til de mindste. 

Du skal have lyst til at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Det er derfor også vigtigt, at du har et godt personligt netværk i branchen, kan skabe gode relationer og trives i en rolle, hvor du dagligt har mange kontakter udadtil. 

Vi forventer, at du kan kommunikere mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk. 

Det er desuden et krav, at du er i besiddelse af gyldigt kørekort til personbil, kategori B. 

Ansøgning og kontakt 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Jesper Pedersen på telefon 2795 4693. 

Ansøgningsfristen er torsdag den 16. august 2017. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. 

Forventet ansættelse snarest muligt eller efter nærmere aftale senest pr. 1. november 2017. 

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Hofor_BUND_959x125_Annoncer_NY

home
Arbejdssted
København S
keyboard_arrow_up
Startdato
14. July 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
16. august 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse