Gå til hovedindhold

Kan du sikre en effektiv håndtering af klimatilpasning og spildevandhåndtering i Hovedstadsområdet?

I HOFOR skaber vi fremtidens forsyning. Vi udvikler bæredygtige forsyningsløsninger, der kan håndtere klimaforandringer og miljøhensyn, så kommende generationer også kan få varme i stuen, gas på komfuret og rent drikkevand i hanen. Vi sørger desuden for, at spildevand og regnvand fjernes på en forsvarlig og miljørigtig måde, ligesom vi også sørger for miljørigtig afkøling i erhvervsejendomme, og vi opfører vindmøller. Vi bygger nyt, renoverer og optimerer hele tiden vores forsyning, så vi kan fortsætte med at levere forsyningsløsninger med høj sikkerhed og kvalitet.  
 
Vi er i fuld gang med at implementere Asset Management (AM) på tværs af alle forsyningsarter. På regn- og spildevandsområdet ejer og driver vi over 3.000 km ledninger og mere end 250 tekniske anlæg. Området er præget af ambitiøse planer for skybrudssikring og klimatilpasning med deraf følgende meget store investeringsporteføljer. Vi har et særligt ansvar for at sikre, at alt dette foregår så effektivt og værdiskabende som muligt.  
 
HOFORs AM politik indebærer, at vi kontinuerligt arbejder på at forbedre den måde, vi varetager vores fysiske aktiver på og det vil vi blandt andet gøre ved at anvende bedste praksis for AM (ISO 55001).   
 
Strategisk planlægning af risikostyring, vedligeholdelse og investeringer  
Du bliver ansvarlig for implementeringen, forankringen og udviklingen af Asset Management på regn/spildevandsområdet - en opgave, der først og fremmest kræver et bredt samarbejde mellem planlæggere, driftsfolk, projektledere på anlægsprojekter og mange af virksomhedens fællesfunktioner.  
 
Der er allerede er et solidt fagligt udgangspunkt, da vi har arbejdet med risikohåndtering, investeringsplanlægning og vedligeholdelsesplanlægning i mange år. Dog er en samlet og fælles AM politik og -strategi nyt i HOFOR og vi har høje ambitioner om hele tiden at blive bedre til at forvalte vore aktiver effektivt og dermed sikre en høj forsyningssikkerhed.  
 
Du bliver en del af planafdelingen for både vandforsyning og regn-/spildevandshåndtering, og du får den overordnede AM-tovholder for Vand og Spildevandsforsyningen som nærmeste kollega. Tovholderen er også ansvarlig for implementering af AM for vand. Du bliver desuden en del af det overordnede og tværgående AM-program, der udvikler og implementerer AM på tværs af hele virksomheden. 
 
Dine primære arbejdsopgaver er, at: 

  • Udarbejde AM-planer i samarbejde med afdelingerne Plan, Drift, Projekt m. fl. 
  • Være tovholder og sparringspartner for de involverede medarbejdere 
  • Facilitere møder og workshops samt projektlede arbejdsgrupper 
  • Styre AM aktiviteter i regn/spildevandsforsyningen  
  • Bidrage til videreudvikling af AM-politikken på tværs af HOFOR 

Derudover vil du i øvrigt bidrage til andre tværgående opgaver med relation til planlægning på vand- og spildevandsområdet.  
 
Projektleder med kendskab til tekniske anlæg, og blik for samarbejde og forandringer   
Vi forventer, at du har en akademisk uddannelse som ingeniør, økonom eller lign. og erfaring med strategisk planlægning, forandringsprocesser og evt. vedligeholdelse. Som del af rollen som Asset Management projektleder vil du få uddannelse og certificering i Asset Management, hvis du ikke har det i forvejen. 
 
Du bør have erfaring med tekniske anlæg, gerne fra forsyningsbranchen, samt: 

  • erfaring med projektledelse og facilitering 
  • erfaring med forandringsledelse 
  • gode samarbejdsevner og erfaring med kommunikation og interessehåndtering på tværs af organisationen 
  • erfaring med/kendskab til vedligeholdelsesplaner og investeringsplanlægning 
  • erfaring med/kendskab til risikostyring, gerne på tekniske (forsynings-)anlæg 
  • erfaring med/kendskab businesscases og livscyklusøkonomi for tekniske anlæg  

Da din hovedopgave er at implementere den forandring, som AM vil medføre i forsyningen, skal du have lyst til samarbejde med mange forskellige faggrupper og personer, og repræsentere forsyningen i forskellige sammenhænge.  
 
Du har god forretningsforståelse, er udviklingsorienteret og formår at gøre det meningsfuldt i mange forskellige afdelingers hverdag. Du har høj integritet, er god til at lytte og er kompromissøgende. 
 
Du kommer til at arbejde sammen med kolleger med tilsvarende opgaver og i et meget bredt samarbejde. Men du kommer også til at skulle planlægge og arbejde meget selvstændigt i en funktion med direkte reference til planchefen. 
 
Ansøgning og kontakt  
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte planchef Brian Hansen på telefon 2795 4745 eller mail bhan@hofor.dk
 
Ansøgningsfristen er den 23. september 2018 
 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 41, men opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt. 
 
Forventet ansættelse pr. 1. december 2018 eller tidligere. 
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder