Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Trives du i en rolle, hvor åbenhed og dialog mellem udviklere, konsulenter og kunder er i centrum? 

Som SharePoint-arkitekt i Banedanmark får du et spændende job, i et miljø med engagerede kolleger, høj faglighed og mulighed for at sætte dit præg på Banedanmarks SharePoint-team, som har stor daglig kontakt til kunder, kolleger og projekter i hele Banedanmark. 

Du bliver en del af Banedanmark IT, som har ansvaret lige fra rådgivning til forretning, til udvikling af IT løsninger og til applikationsvedligehold for en række af Banedanmarks forretningskritiske og administrative it-systemer. Du refererer til sektionschefen for SharePoint-support og -vedligehold, der er den sektion, som  du bliver en del af. Sektionen varetager desuden udvikling, vedligehold og support på mange af Banedanmarks trafiksystemer.
 
Et job med mulighed for at tage ansvar 
Du bliver en del af team med mange kompetencer, der spiller sammen om drift og udvikling af nye løsninger. Åbenhed og dialog mellem udviklere, konsulenter og kunder er i centrum, både i relation til udvikling af Share Point platformen og på konkret analyseniveau. 

Du skal have lyst til at tage teknisk lederskab og deltage aktivt i løsningsdesign og -implementering. Du rådgiver, vejleder, deltager i møder og du bidrager ligeledes til vores SharePoint governance. Du sikrer også, at nye SharePoint-opgaver er i tråd med bl.a. arkitektur, roadmaps og it-sikkerhed. 
 
Evne til at omsætte forretningsbehov til effektive løsninger 
Du har formentlig en uddannelse som datalog, datamatiker eller ingeniør. Du har erfaring med programmering, udvikling og softwarearkitektur, og du har erfaring med integration af systemer til SharePoint. Det er en fordel, hvis du har en bred erfaring med forskellige Microsoft-teknologier. 
 
Du har måske erfaring som konsulent og måske fra en organisation, der minder om Banedanmark. Du er analytisk stærk, du er udadvendt og du sætter en ære i at praktisere god kommunikation. Du er selvstændig, du har drive og gennemslagskraft og du kan i samarbejde med teamet omsætte forretningsbehov til effektive løsninger. 
 
Løn 
Du ansættes efter gældende overenskomst og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.  
 
Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Henrik Truels Jensen. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” nedenfor og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København Ø
keyboard_arrow_up
Startdato
05. maj 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
21. maj 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse