Jobbet "Arkil søger projektchef til anlægsafdeling i Kolding" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du bliver som projektchef ansat i Arkil anlæg i Kolding med reference til afdelingens ledelse, hvor du får det tekniske, økonomiske og kvalitetsmæssige ansvar for projekter. Du leder samarbejdet på byggepladser, og du får en stor kontaktflade både internt og eksternt i forhold til kunder og samarbejdspartnere. Du arbejder selvstændigt og er i stand til at drive din egen hverdag samtidig med, at du arbejder tæt sammen med både kunder og kolleger. Derudover bidrager du til at sikre fremtidige opgaver til afdelingen, og du indgår i arbejdet med videreudvikling af vores projekter og kompetencer i afdelingen.

Projektchefens arbejdsopgaver

  • Daglig projektledelse, herunder økonomisk, kvalitets- og tidsmæssigt ansvar for gennemførelsen af projekterne
  • Koordinering af interne og eksterne interessenter, herunder myndigheder
  • Koordinering og samarbejde med øvrige projektdeltagere
  • Deltagelse i tilbudsfasen og projekteringsfasen for at opnå optimal pris og rigtige løsninger for kunden
  • Sikring af overholdelse af kvalitet samt miljø- og sikkerhedskravene
  • Deltagelse i byggemøde m.v.

Sæt dit aftryk på anlægsprojekter i Trekantområdet og Haderslev
I Arkils anlægsafdeling i Kolding udfører vi mange forskellige projekter inden for traditionelle anlægsopgaver, men også de mere komplekse projekter som kloakering, kloakseparering og byggemodning. Vi går ikke på kompromis med arbejdsmiljø, sikkerhed og kvalitet. Vores geografiske dækningsområde er Trekantområdet og Haderslev, hvor vi har mange spændende og alsidige projekter i pipelinen.

Bidrag til et stærkt team
Anlægsafdelingen i Kolding beskæftiger 115 medarbejdere fordelt på 33 kvalitetsbevidste funktionærer og 82 fagligt dygtige timelønnede medarbejdere. Vi bidrager til uddannelse af fremtidens arbejdskraft og har lige nu 7 lærlinge og tager løbende ingeniørstuderende i praktik.
Du vil i hverdagen opleve et godt samarbejdende team, hvor vi sparrer aktivt med hinanden til gavn for både projekter og vores faglige videreudvikling. Tonen er uformel, og der er kort afstand mellem medarbejdere og ledelse, hvilket betyder korte beslutningsveje.   
Vi lægger vægt på, at vores kommende projektchef har erfaring fra branchen. Er du projektleder i dag og har potentiale til at blive projektchef inden for det kommende år, hører vi også meget gerne fra dig.

Projektchef_kloakering - YouTube

Vi tilbyder
Et job med stor selvstændighed og gode udviklingsmuligheder i en virksomhed, der er kendt blandt kunderne for at levere kvalitet til tiden. I Arkil er medarbejderne vores vigtigste ressource, og derfor investerer vi i din udvikling og efteruddannelse. Du aflønnes efter kvalifikationer og får sundhedsforsikring samt god pensionsordning.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte divisionsdirektør i Arkil Anlæg Jylland Syd Torben Strandby Andersen på mobil 23 73 45 69.

Kan du se dig selv i stillingen, så send os straks din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer ved at klikke på "Send ansøgning".

Vi opfordrer alle, uanset køn og etnicitet, til at søge stillingen, og vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Vi opfordrer alle, uanset køn og etnicitet, til at søge stillingen, og vi glæder os til at høre fra dig.