Jobbet "Arbejdsmiljøleder" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du udvikle arbejdsmiljøet operationelt og strategisk i en voksende virksomhed?

Vi søger en arbejdsmiljøleder, som vil være med til at udvikle vores arbejdsmiljø og sikkerhedskultur til ”best in class”. Vi sætter en ære i at overgå vores interessenters forventninger og skabe en arbejdsplads med høj effektivitet, hvor vi kan lære, udvikle os og have det sjovt. Vi samarbejder målrettet på tværs af afdelinger for at forbedre arbejdsmiljøet for de ca. 1.450 medarbejdere i Danmark.

Din primære arbejdsplads vil blive på vores enzymfabrik i Gråsten med ca. 40 ansatte. Du vil også blive ansvarlig for tværgående opgaver på tværs af vores 4 sites i Danmark, hvoraf de 3 sites ligger på Sjælland. Derfor skal du forvente 3-6 rejsedage om måneden. 

Arbejdsmiljø og sikkerhed i fokus
Rollen som lokal arbejdsmiljøleder vil omfatte ca. 50% af din arbejdstid. Her er du med til at sætte rammerne for et godt og sundt arbejdsmiljø på et både praktisk og strategisk plan. Gennem din daglige tilstedeværelse skal du påvirke arbejdsmiljøet og være med til at efterleve lovgivning, vores globale strategier samt nationale og lokale mål. Du vil blive en del af fabriksledelsen i Gråsten, og du vil få en central rolle i at påvirke holdning til og forståelse for arbejdsmiljø og sikker adfærd. Vigtige arbejdsopgaver i denne sammenhæng:

  • Lede det daglige arbejdsmiljøarbejde og lokale arbejdsmiljøindsatser
  • Medvirke til at udvikle vores adfærdsbaserede sikkerhedskultur
  • Rådgive og hjælpe ledere og medarbejdere med at løse udfordringer i arbejdsmiljøet, herunder identificere, styre og monitorere risici samt følge op på afvigelser

Systemer og projektledelse
De sidste 50% af din arbejdstid, vil omfatte ledelse af og support til projekter og større driftsopgaver på tværs af de 4 danske sites. Du vil få en central rolle i at vedligehold og udvikle vores arbejdsmiljøledelsessystem samt udvikle fælles kursustilbud og kampagner.

Opgaver på de øvrige sites vil for eksempel være at:

  • Udvikle og implementere kampagner og tværgående tiltag
  • Deltage i træning og uddannelse af ledere og medarbejdere
  • Gennemføre audits

Du skal kunne arbejde selvstændigt og håndtere flere sideløbende projekter og aktiviteter. For at kunne udfylde jobbet, skal du have ambitioner om at forbedre arbejdsmiljøet i Chr. Hansen og hver dag gøre en forskel for virksomhedens ansatte.

Bred arbejdsmiljøerfaring samt stærk mundtlig og skriftlig formidler
Du har en akademisk, teknisk eller arbejdsmiljøfaglig uddannelse kombineret med mindst 5 års erfaring fra arbejde med arbejdsmiljø og sikkerhed. Det er en fordel, hvis du tidligere har været ansat i en proces- eller fødevarevirksomhed og er vant til at arbejde systematisk med arbejdsmiljø - måske via ledelsessystemer. 

Du skal være god til at skabe stærke og konstruktive relationer til andre og samtidig skabe respekt for den funktion, du udøver. Du kan derfor stå fast på vigtige beslutninger og være overbevisende, hjælpende eller instruerende efter behov. Du er fleksibel, og du kan selvstændigt håndtere flere parallelle opgaver. Du kan samarbejde om at finde fælles løsninger, og du er med til at sikre, de bliver implementeret. Du kommunikerer flydende, både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk. 

Bliv en del af et professionelt team
Du vil blive en del af et team bestående af fem medarbejdere med solid arbejdsmiljøerfaring, som sammen supporterer og driver arbejdsmiljøarbejdet på Chr. Hansens danske sites. Vi arbejder tæt sammen med nøglepersoner i andre afdelinger, og har et stigende samarbejde med Chr. Hansens globale fabrikker. 

Vi tilbyder
En udfordrende stilling i en større global virksomhed for dig, som brænder for at udvikle arbejdsmiljøarbejdet og samtidig vil sikre, at allerede gennemførte forbedringer fastholdes og forankres.

Diverse

  • Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort og egen bil.
  • Ansøgningsfristen er 30. september 2018. Vi opfordrer dig til at sende ansøgning og CV hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peder Østerby, OHS manager DK, på tlf. +45 5339 2781. 

Søg venligst stillingen online. Her har du desuden mulighed for at oprette dig i vores CV-bank. 

Læs mere om at arbejde hos Chr. Hansen på: www.chr-hansen.com/career.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder