Jobbet "Arbejdsmiljø- og kvalitetskonsulent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger dig, der har lyst at forbedre arbejdsmiljøet og kvalitetsarbejdet hos MT Højgaard Danmark.

Vi er i MT Højgaard Danmark kendt for at have arbejdsmiljø og kvalitet øverst på dagsordenen, og vi arbejder hele tiden med at optimere det psykiske og fysiske arbejdsmiljø for vores medarbejdere, ligesom vi har fokus på at sikre og dokumentere kvaliteten af vores projekter.

Opgaver og ansvarsområder
Du bliver en del af vores arbejdsmiljø- og kvalitetsteam, og kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i afdelingen. Din faste arbejdsplads vil som udgangspunkt være på vores kontor i Søborg, men har du den rigtige profil kan du også få din faste arbejdsplads på vores kontor i Risskov. Uanset vil der være byggepladsbesøg og møder i hele landet, som du skal kunne deltage i, og derfor vil dine arbejdstider også være varierende.

Opgaverne udføres i samarbejde med dine kolleger i afdelingen og er blandt andet:

  • Undersøge ulykker og reaktioner fra Arbejdstilsynet
  • Analysere arbejdsmiljøhændelser og kvalitetsafvigelser og vurdere behovet for indsatser.
  • Planlægge og gennemføre tværgående tiltag på arbejdsmiljø- og kvalitetsområdet på baggrund af lovgivningen, ny viden på området og konkrete forbedringsmuligheder
  • Gennemføre interne audits (arbejdsmiljø og kvalitet) 

Derudover har vi også andre udviklingsopgaver som du har mulighed for at bidrage til, blandt andet:

  • Revidere nuværende instruktioner i vores ledelsessystem
  • Udarbejde let forståelige instruktioner og vejledninger til brug i produktionen.
  • Udarbejde informations- og undervisningsmateriale, herunder i digitale løsninger
  • Udvikling af digitale løsninger.

Om dig
Du har en mellemlang eller lang videregående uddannelse (min. Bachelorniveau) – hvilken er ikke afgørende. Du har nogle års erfaring med at undersøge hændelser og afdække forbedringsmuligheder. Det er vigtigt, at din tilgang er systematisk og analytisk og at du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.

Du har et godt drive, du kan både samarbejde og arbejde selvstændigt og ikke mindst er du ansvarsbevidst.

Hvis du også har flair for IT og digitale løsninger fx e-learning og spørgeskemaprogrammer er det et plus.   

Vi tilbyder
I MT Højgaard Danmark vil du blive en del af en organisation med et højt fagligt kompetenceniveau, og dine kolleger er både ambitiøse og samarbejdsorienterede. Derudover er der rig mulighed for at blive videreuddannet, udvikle dig fagligt og personligt med en lønpakke, der afspejler de forventninger, vi har til dig.

Ansøgning
Vil du vide mere, så kontakt Arbejdsmiljø- og kvalitetschef Anne Birgitte Bonde, tlf. 2270 2530 eller Arbejdsmiljø- og kvalitetsleder Anja Jensen på tlf. 2270 7624

Vi forholder os løbende til de ansøgninger vi får, så send gerne din ansøgning snarest muligt.

Hos MT Højgaard Danmark skaber vi de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Vi kombinerer vores viden med godt håndværk, og samarbejde er vores vigtigste byggemateriale. Sådan har det været i mere end 100 år. Mød os på mth.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder