Jobbet "Applikationsdriftsansvarlig med DevOps-mindset til intern udviklingsenhed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som Applikationsdriftsansvarlig i kontoret er du bindeleddet mellem support, vedligeholdelse og videreudvikling af kontorets egenudviklede IT-løsninger. Du skal i samarbejde med kontorchefen, Scrum masters og Product owners tage ansvaret for løsningerne i kontoret. Hvis du kan se din profil i dette, tilbyder vi en arbejdsplads med stor medbestemmelse og mulighed for at sætte retning. Vi benytter moderne metoder og teknologier, hvor fokus er på at bygge den rigtige løsning. Vi er et kontor der vil levere, have det sjovt og hele tiden forbedre os, og dermed forhåbentlig være et eksempel for andre.

Om Jobbet
I kontoret Erhverv, eIndkomst, eKapital Systemer og Udvikling 2 arbejder vi med systemer, der har stor samfundsmæssig betydning, og vi arbejder ud fra DevOps-princippet ’you build it – you run it’. Vores vigtigste system, er en ny digital indberetningsløsning til deleøkonomiske platforme, så platforme kan indberette brugernes lejeindtægter til Skatteforvaltningen. Derudover forventer vi at skulle hjemtage en eller flere løsninger i 2022, samtidig med at vi hele tiden udvikler nye systemer der skal idriftsættes. Dette betyder også at der skal opbygges et mindre applikationsdrift team, som på sigt kan varetage alle systemer i afdelingen.

I kontoret forsøger vi altid at forbedre os. Vi lærer af vores fejl, som vi uden tvivl kommer til at lave, og ser det som en sund læring. Vi forsøger altid at skubbe til de rammer der forhindrer os i at levere og vi afprøver gerne nye metoder, værktøjer og teknologier, som kan gøre os bedre. Vi tilbyder en innovativ kultur, med masser af plads til personlig og faglig udvikling.

Du bliver en del af en arbejdsplads med højt, fagligt niveau og interessante, samfundskritiske projekter. Som medarbejder, arbejder du under gode personaleforhold, ligesom du kan se frem til at arbejde i et rummeligt, ambitiøst kontor med masser af personligheder og fagligheder.

"Jeg er enormt glad for at arbejde lige præcis i EEE Systemer og Udvikling 2 på grund af tilliden i kontoret - både mellem kontorchef og medarbejdere, og os kollegaer imellem. Ambitionsniveauet er højt, men frihed til selv at bestemme, hvordan det indfries." - Daniel Mieritz, UX Designer 

Dine arbejdsopgaver vil derfor bl.a. omfatte:

  • Prioritering af drift og videreudviklingsopgaver i samarbejde med Skattestyrelsen og PO
  • Håndtering af budgetter og de økonomiske rammer
  • Sikre forbedringer af digitale løsninger
  • At være ansvarlig og go-to person for løsninger og systemer i drift
  • Koordinere incidents og releases, samt sikre at systemerne til enhver tid understøtter de aktuelle behov for professionel it-drift

Du sikrer kontinuerligt at vi er i kontrol med vores systemer igennem monitering og veletablerede processer. Forventninger til dig på længere sigt er, at du skaber en effektiv og stabil drift, samt bidrager til en effektiv udviklingsorganisation, der bygger på godt samarbejde. Hvorigennem at der skabes en kultur i kontoret, som balancerer både vedligeholdelse og udvikling.

Applikationsdriftsansvarlig der kan tage ansvar
Dine arbejdsopgaver bliver at understøtte kontorets vision om ’you build it – you run it’. I rollen som Applikationsdriftsansvarlig har du ejerskabet for systemerne i drift, og du skal have fokus på et godt samarbejde med de systemrelaterede forretningsområder. Du får desuden et tæt samarbejde med en række samarbejdspartnere da drift, support, vedligeholdelse og videreudvikling kræver involvering af et bredt interessentlandskab på tværs af skatteforvaltningen. Det er dig, der sikrer, at rammerne for at implementere forretningsmæssige behov i systemerne, med omtanke for funktionalitet, teknologi og økonomi. Ligesom du hele tiden har fokus på at sikre effektive og værdiskabende service management processer.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du har et solidt kendskab til IT-udvikling og har stærke analytiske og kommunikative kompetencer. Som person er du ansvarsfuld og trives i en stor organisation. Du arbejder struktureret og har en systematisk og positiv tilgang til opgaverne. Du er løsnings- og helhedsorienteret og formår at bevare det fulde overblik. Du kan begå dig sammen med kolleger med forskellige fagligheder og fungerer godt i et team, hvor opgaver løses i fællesskab. Samtidig evner du også at sætte dig for bordenden og drive beslutningerne.

Driften drives gennem en teambaseret indsats, og det er vigtigt for os, at du er engageret og dygtig til at samarbejde. Vores teams arbejder i små hurtige sprints og er ikke bange for at eksperimentere eller fejle. Vi håber derfor, at vores kommende kollega er nysgerrig af natur og videbegærlig, hvor du løbende lærer og opbygger viden i tæt samarbejde med dine kolleger. 

Erfaring med ITIL er en fordel ift. UFST øvrige driftsorganisation. Da vi arbejder agilt og ud fra SAFe©-rammeværket ser vi gerne, at du har erfaring med agil IT-udvikling. Internt i drift teamet anvender vi JIRA© og til resten af organisationen anvender vi, til ITSM anvender UFST Remedy, så erfaring hermed kan også være en fordel.

Din nye arbejdsplads
Du bliver ansat i kontoret EEE Systemer og Udvikling 2, der er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST). Vi er i dag omkring 20 medarbejdere i kontoret med forskellige fagligheder, som alle sikrer at vi kan udvikle, videreudvikle og drifte nye og eksisterende løsninger. Vi er organiseret i to udviklingsteams og flere shared services. Vores kontormiljø er præget af en uformel og dynamisk stemning, og til daglig dyrker vi et stærkt fællesskab med fokus på trivsel og personlig udvikling. Vi vægter den faglige kvalitet højt, samtidig mødes vi omkring bordfodbold for at have det sjovt.  

Vi har faglige fællesskaber med rig mulighed for at sparre med andre Applikationsdriftsansvarlige på tværs af UFST. Der er veletablerede processer og metoder i organisationen som man kan lære af og som man skal kunne indgå i, selvom stillingen også kræver at man skal kunne etablere nye og udfordre de eksisterende.  

Ansøgning og ansættelsesvilkår
Samtaler afholdes løbende, så søg jobbet allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg”. Fristen for at søge jobbet er senest den 9. juni 2022.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Scrum Master Troels Amsgaard på tlf. 7237 8166.

Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. 

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner, og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.  

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder