Gå til hovedindhold
Jobbet "Application support manager til CEM-team" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du blandt de dygtigste indenfor dit felt, og har du lyst til at bruge dit talent i et veletableret full-service IT-hus, hvor du er med på en af de mest interessante udviklingsrejser indenfor IT til den danske finanssektor? I samarbejde med en række kunder er BEC ved at udvikle en CEM-platform baseret på Salesforce, som skal understøtte det enkelte pengeinstituts identitet og særlige forretningsbehov.
 
Til vores nyetablerede CEM-organisation søger vi en kompetent Application Support Manager til at håndtere 2nd og 3rd level support af kunder, herunder forespørgsler, samt bidrage med kvalificerede løsninger ved problem- og incidenthåndtering. I samarbejde med andre specialister i BEC’s nyetablerede CEM-team, kommer du til at være med til at bygge det nye område op. Vi forventer at gå i produktion med de første løsninger i løbet af 2018 og har derfor fokus på at styrke den fremtidige organisation, som skal understøtte og sikre platformen, når den kommer i drift. 
 
Fremtidssikret CEM-platform til pengeinstitutterne 
Som Application Support Manager i CEM-teamet, får du et udfordrende job, hvor du er med til at skabe de rammer, der skal sikre den fremtidige succes for BEC’s kunder, som skal anvende CEM-platformen. Du bliver ansvarlig for at etablere, håndtere, og administrere best practices i forhold til support af applikation, samt varetage kontakt til BEC’s underleverandører, herunder Salesforce og JN Data i forbindelse med problemhåndtering. Målet med CEM er at udvikle en ny platform baseret på Salesforce, som bl.a. skal styrke BEC-pengeinstitutternes kunderelationer og arbejde med rådgivningsdrevet salg og give bedre overblik for kunder, rådgivere og ledelse.  
 
Du kommer bl.a. til at arbejde med: 

  • Opbygning af en kompetent 2nd og 3rd level supportfunktion
  • Kontakt til BEC’s leverandører ifm. problemhåndtering
  • Bidrage til kontinuerlig optimering af support processer
  • Opfølgning på SLA mål ift. til kunder og underleverandører
  • Udarbejdelse af vejledninger og dokumentationer 

Din profil 
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse indenfor IT og kommer fra en lignende stilling, hvor du har været ansvarlig for support på Salesforce eller andre cloud-baserede enterprise- applikationer. Det er en fordel, hvis du har relevante certificeringer og solid erfaring med Support Management, Problem og Incident Management og SLAer samt et godt kendskab til ITIL-begreber. Som person er du servicemindet og interagerer professionelt med både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere. Du arbejder godt både selvstændigt og som en del af et team og har en analytisk, struktureret tilgang til dit arbejde. Du har evnen til at kunne prioritere og overholde deadlines og er vant til at holde hovedet koldt i pressede support-situationer. Når du får en opgave, har du blikket rettet mod målet og værdien for kunden. Du kommunikerer godt med alle niveauer i en organisation og er flydende både på dansk og engelsk i skrift og tale. 
 
En særlig arbejdsplads 
Du tilbydes et attraktivt job i en dynamisk organisation, hvor du kommer til at sidde i en nyoprettet stilling. Omgangstonen er uformel, og du kommer til at arbejde blandt professionelle og kvalitetsbevidste kolleger i et team, der har brug for netop dine faglige kompetencer. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter, hvor vi, som medarbejdere, har mulighed for at netværke med hinanden udenfor de vante rammer.  
 
Søg jobbet 
Har jobbet fanget din interesse, og kan du se dig selv som BEC´er, så søg ved at klikke på ”Ansøg”. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV på dansk -og er du frisk, så send gerne en lille video, hvor du deler et par ord om din motivation for at søge netop dette job.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lars Lindsby, Kompetenceleder på telefon 5139 3394 eller Maybrit Lind, Talent Acquisition Manager på telefon 4270 1705.

Da vi løbende behandler ansøgningerne og lukker opslaget, når vi har ansat den rette, opfordrer vi interesserede kandidater til at søge snarest muligt. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder