Jobbet "Application Manager til danskernes årsopgørelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Du bliver en del af Årsopgørelseskontoret i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Vi har ansvaret for en række forretningskritiske systemer, som tilsammen sikrer, at borgerne i Danmark kan se og rette deres Årsopgørelse. Du får sammen med en anden application manager, ansvaret for to af systemerne. Du skal bl.a.:

  • Sikre at ændringer i skattelovgivningen bliver omsat til præcise krav, som leverandøren kan implementere i systemerne.
  • Koordinere, styre og prioritere en lang række udviklingsopgaver med blik for, at Årsopgørelsen altid er klar til danskerne medio marts.
  • Sikre et godt samarbejde med og inddragelse af en række interessenter og samarbejdspartnere.
  • Medvirke til en effektiv styring og opfølgning på økonomien i en stor, kompleks leverandøraftale.

Vi lægger vægt på, at vores application managers – og medarbejderne generelt – får udviklet deres kompetencer, så de kan bringe de rigtige metoder og kompetencer i spil i forhold til opgaverne. Du kommer derfor ind i et udviklingsprogram, hvor vi vil sikre, at du får de rigtige kompetencer til at kunne løse dine opgaver.

Da vi ved af erfaring, at det tager tid at komme ind i opgaverne og få overblik over interessenter og leverandører, så ønsker vi kandidater, som har lyst til at sætte sig ind i nye opgaver og som vil være med i en udvikling, som tager nogle år.

Blandt dine kollegaer er der både meget erfarne medarbejdere og nye medarbejdere. Vi har en god, uformel dialog baseret på høj faglighed og der er høj trivsel hos medarbejderne, som arbejder i kontoret.

Om dig
Du bliver motiveret af komplekse opgaver og et højt fagligt niveau. Du har naturlig gennemslagskraft og evner at lytte og kommunikere, så du skaber engagement og motivation hos dem, du arbejder sammen med. Du sætter en ære i at samarbejde på tværs og sikre den fornødne koordinering og vidensdeling i de arbejdsrelationer, du indgår i.  

Du har desuden en god it-forståelse og stor interesse for at styre it-leverandører og arbejde med sammenhængen mellem tekniske-, lovmæssige- og økonomiske krav.

Det vægter positivt, at du har erfaring med rollen som application manager, eller tilsvarende, eller har erfaring med:

  • Kravspecificering, test, drift, support og vedligehold
  • Styring af leverandører ved outsourced it-drift
  • It-projektledelse
  • At arbejde i et komplekst set-up, hvor du skal samarbejde med mange interessenter og en leverandør

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle udtalelser senest mandag den 29. maj 2023 via linket ”Søg stillingen”.

Eventuelle spørgsmål besvares gerne af team-fagkoordinator Christian Meyer på telefon 72381267.

Første samtale kan eventuelt holdes via Teams. Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest og referencer.

Tiltrædelse er 1. august 2023 eller efter nærmere aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Nybrovej 110, 2800 Kongens Lyngby.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.