Jobbet "Application Engineer til KAM team i TECHLINE" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I TECHLINE® leverer vi aktuatorløsninger til industrikunder i hele verden, lige fra store globale koncerner til mindre lokale virksomheder. Vores produkter anvendes i mange forskellige applikationer bl.a. i landbrugs- og entreprenørmaskiner, ventilationsanlæg og inden for vedvarende energi, som f.eks. solcelleanlæg og vindmøller.

Det er afgørende for vores succes, at vores kunder oplever en kompetent service og får værdiskabende løsninger til lige netop deres applikation. En del af dette foregår i vores Key Account team, hvor vi sikrer at vores største landbrugskunder får den rette rådgivning og de bedste løsninger. Som Application Engineer vil det være din opgave at sikre, at det kunderne efterspørger, bliver specificeret, produceret og leveret til tiden og til alles tilfredshed.

Du bliver en del af et team på 3 mand, der er en del af et større salgsteam på 15 medarbejdere, hvor der ikke er langt fra idé til handling – du vil ligeledes få en stor berøringsflade til lokale og globale stakeholders.

Primære arbejdsopgaver:

  • Tovholder på vareoprettelser til vores Key Accounts
  • Opfølgning af de forskellige steps fra varen bliver specificeret og til varen sendes til kunden
  • Generere den fornødne dokumentation til kunderne såsom datablade, tegninger, og igangsætte del komponenter hvor nødvendigt
  • Kontrol af at slutproduktet er identisk med specifikationen
  • Sikre at de kundespecificerede tests bliver udført og dokumenteret
  • Fremstille PPAP dokumentation på nye produkter. Publicere PPAP på kundernes portaler inden varen sendes fra LINAK

Du:

  • er uddannet ingeniør, tekniker, eller har en anden teknisk baggrund som f.eks. mekaniker. Et par års erfaring er et plus
  • har en bred teknisk forståelse – gerne en blanding af mekanik og el, men ikke et krav
  • har et godt overblik og udviser rettidig omhu i forhold til involvering af forskellige parter
  • har god forretningsforståelse og trives med at der ikke er to dage der er ens
  • er ansvarsbevidst, struktureret og har fokus på detaljer
  • er god til at samarbejde og kan begå dig på tværs i organisationen
  • kommunikerer professionelt på dansk og engelsk - både skriftligt og mundtligt
  • har lyst til at være en del af et uformelt arbejdsmiljø med let til grin i hverdagen
  • trives med 5-10 rejsedage om året

Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder en unik mulighed for at blive en del af en afdeling med store muligheder for indflydelse og påvirkning. Desuden får du et varieret job med mulighed for at sætte dit eget præg på løsningerne og være en del af rejsen for LINAK mod en endnu højere grad af kundeorientering og kundetilfredshed.

Du tilbydes en rolle i en virksomhed, der prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvor du er omgivet af erfarne og fagligt stærke kolleger i en team-orienteret kultur, der sætter samarbejde og fleksibilitet i højsædet.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Application Manager Søren R. Bruun på tlf. 73151742 eller 41904632.

Vi vurderer ansøgninger løbende, og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og ikke fastsat af LINAK.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.