Jobbet "API-udvikler til Frie Data" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

API-udvikler til Frie Data søges til Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Hvem er vi? 
DMI er instituttet, der forbinder naturens kræfter med teknologiens styrker. Vi har indledt 2018 med fokus på forandring og digital fornyelse, herunder etableringen af en ny dataportal som stiller alle DMI’s meteorologiske data gratis til rådighed. Det giver masser af spændende opgaver og øgede krav til DMI’s digitale platform. Derfor har vi nu behov for flere Java-udviklere, der er skarpe til især API-udvikling.   

Data-gruppen søger en ny API-udvikler til vores IT-afdeling med 65 ansatte. 

I gruppen arbejder vi bl.a. med indsamling, processering og lagring af måledata fra DMI’s observationsnet, men også med store mængder satellitdata. Vi er præget af masser af gå-på-mod, og vi udvikler og 24/7-drifter hele tiden nye løsninger, samtidig med at, vi er præget og omgivet af videnskab og forskning. Bliver du først ”fanget” af DMI-kulturen, er du sikker på en lang og spændende rejse sammen med os! 

Om stillingen 
I stillingen arbejder du med udvikling af API’er i Java og RESTful arkitekturer.  Du er med i alle udviklingsfaser, lige fra user stories, over definering af krav til implementation og test. Du har fokus på, at et godt og letanvendeligt API agerer bindeled mellem frontend- og backend-systemer, og forstår vigtigheden af god dokumentation og kodeeksempler.  Du arbejder i projekter, hvor du møder og arbejder sammen med forskellige faggrupper på tværs af DMI.  

For API-udvikler stillingen gælder yderligere: 
Udvikling af API til datatræk fra backend-applikationer, f.eks. vejrdata til international luftfart 

Fokus på performance og applikationsnære services. 

Dig, som kommende kollega 
Du er dygtig, kreativ og kvalitetsbevidst.

Vi forventer at du har:    

  • En relevant mellemlang eller videregående IT-uddannelse, f.eks. datalog, ingeniør, cand.it, datamatiker 
  • Erfaring med udvikling af APIer 
  • Erfaringer med WEB teknologier, herunder HTTP, JSON/XML, og web services 
  • Erfaring med softwareudvikling i Java, herunder test med f.eks. JUnit 
  • Erfaring med brug af SQL og noSQL databaser (f.eks. PostGreSQL og MongoDB). 

Det er en fordel, hvis du: 

  • Har kendskab til RESTful arkitektur- og designprincipper samt Jersey framework. 

Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi er på arbejde. Det er derfor vigtigt, at du har en positiv, opsøgende og udadvendt indstilling, hvor du viser gode samarbejdsevner og indgår i en konstruktiv dialog. Du kan både arbejde individuelt og samtidig være en team-player, der gerne gør en ekstra indsats for holdet.  Du har en naturlig lyst og nysgerrighed til at holde dig opdateret med de nyeste teknologier og tilegne dig praktisk viden om dem. Endelig lægger vi stor vægt på robuste og effektive løsninger, da drift er 24/7.    

Hvad så nu? 
Ansættelse og aflønning
: Sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg  

Ansættelsesområde: Er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner  

Arbejdstid: Stillingerne er fastansættelse på 37 timer pr. arbejdsuge. DMI’s flekstidsordning gør DMI til en meget familievenlig arbejdsplads, hvor der er fokus på at få privatliv og arbejdsliv til at balancere 

Tiltrædelse: Stillingerne er til besættelse snarest mulig 

Yderligere oplysninger: Kan fås hos afdelingschef i IT & Økonomi Thomas Kjellberg (40113034, tkc@dmi.dk). eller daglig leder, Anne Marie Munk Jørgensen (3915 7327, ammj@dmi.dk

Ansøgningsfrist: 6. august 2018 

Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 33 2018. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave 

Stillingen søges: For at søge stillingen skal du klikke på linket "Ansøg", og følge instruktionerne. 

Vi opfordrer til, at du i din ansøgning oplyser om tidligere eller aktuel beskæftigelse med frivilligt arbejde. Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder