Jobbet "API udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

API udvikler søges til Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Stortrives du med at gøre systemer mere robuste, driftsstabile og konsistente, og har du rigtig god indsigt i praktisk og stabil softwareudvikling? Besidder du samtidig en naturlig lyst og nysgerrighed til at holde dig opdateret med de nyeste teknologier og tilegne dig praktisk viden om dem? Så er du måske vores nye kollega. 
 
DMI søger en API udvikler til IT-Data gruppen. Vi søger dig som har en solid IT profil med en relevant IT-uddannelse- eller baggrund. Du bliver en del af teamet i IT Data hvor vi bl.a. arbejder med indsamling, processering og lagring af måledata fra DMI’s observationsnet, men også med store mængder satellitdata. Vi er præget af masser af gå-på-mod og vi udvikler hele tiden nye løsninger, samtidig med at vi er omgivet af videnskab og forskning. Bliver du først ”fanget” af DMI-kulturen, er du sikker på en lang og spændende rejse sammen med os! 
 
Hvem er vi? 
DMI er instituttet, der forbinder naturens kræfter med teknologiens styrker. DMI har et øget fokus på forandring og digital fornyelse, derfor har vi brug for flere friske hoveder med en nysgerrig og energisk tilgang til al den viden og data, som vi er i besiddelse af. 
 
Hos DMI har vi alt fra de mindste små tekniske finurligheder, til store komplekse IT-løsninger, inkl. en supercomputer placeret på Island. DMI spænder bredt og har en lang IT historik. I dag er vi godt 70 ansatte i IT-afdelingen, som konstant udvikler nye løsninger, driver og vedligeholder ældre IT-systemer samtidig med, at vi er præget af videnskab og forskning. Her bliver du konstant udfordret af alt det, som vejret kan rive med sig verden over; f.eks. med klimaforskelle - der forandrer verden fra dag til dag - er det vigtigt, at teknologien følger med.  
 
IT-afdelingen har vi ansvar for DMI’s samlede tekniske infrastruktur, herunder drift- og udviklingsaktiviteter vedrørende alt fra mobile løsninger over supercomputeranlæg til kommunikations- og telemålingssystemer, samt døgnovervågning af operationelle IT-systemer. 
 
Hvem er du? 
Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi er på arbejde. Det er derfor vigtigt, at du har en positiv, opsøgende og udadvendt indstilling, hvor du viser gode samarbejdsevner og fører en konstruktiv dialog. Du kan både arbejde individuelt og samtidig være en team-player, der gerne gør en ekstra indsats for holdet.  Du har en naturlig lyst og nysgerrighed til at holde dig opdateret med de nyeste teknologier og tilegne dig praktisk viden om dem. Endelig lægger vi stor vægt på robuste og effektive løsninger, da vores løsninger skal virke alle døgnets timer.    
 
Vi forventer at du har:  

  • Minimum 3 års relevant erfaring som udvikler, gerne fra en lignende funktion 
  • En relevant mellemlang eller videregående IT-uddannelse, f.eks. datalog, ingeniør, cand.it, datamatiker  
  • Erfaring med udvikling af APIer  
  • Erfaringer med WEB teknologier, herunder HTTP, JSON/XML, og web services  
  • Erfaring med softwareudvikling i Java, herunder test med f.eks. JUnit  
  • Erfaring med brug af SQL og noSQL databaser (f.eks. PostGreSQL og MongoDB).  

 
Det er et plus hvis du har: 

  • Har kendskab til RESTful arkitektur- og designprincipper samt Jersey framework.  
  • Erfaring med udvikling til 24/7 drift 
  • Erfaring med test og dokumentation.  

DMI 
DMI ligger bogstavelig talt et lille vindstød fra Ryparken station. Det er også nemt at komme til på cykel, og vi har rigtig gode omklædningsforhold, hvis du har givet den gas på cykelstien. 
I IT afdelingen hygger vi omkring torsdagsbrætspil og fællesmorgenmad en gang om måneden. Vi er en meget stabil arbejdsplads, hvor ansatte bliver længe, når de først er blevet ”smittet” med DMI-kulturen.  
 
”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det” som Storm P. sagde. Vi kan heller ikke ændre på vejret, til gengæld deler vi det til alt og alle, både til kommerciel brug og til livsvigtige instanser og funktioner. Det er denne samfundsvigtige position, der driver os, og gør os til noget helt særligt i Danmark. Vil du være med? 
 
Hvad så nu  
Ansættelse og aflønning: Sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg 

Ansættelsesområdet: Er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner  

Arbejdstid: Stillingen er en fastansættelse på 37 timer pr. arbejdsuge med flex-tid 

Tiltrædelse: Stillingen er til besættelse snarest muligt 

Arbejdssted: DMI, Lyngbyvej 100, 2100 København Ø 

Yderligere oplysninger: Kan fås hos daglig leder af IT Applikationer, Alex Andresen, mobil 23 99 77 66, e-mail aan@dmi.dk  

Ansøgningsfrist: 2. januar 2019 

Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 9. januar 2019 

Stillingen søges: For at søge stillingen skal du klikke på linket "Ansøg", og følge instruktionerne. 
 
Vi opfordrer til, at du i din ansøgning oplyser om tidligere eller aktuel beskæftigelse med frivilligt arbejde. Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund. 
 
Der findes ikke en arbejdsplads magen til i Danmark. Vil du vide mere om hvorfor det er noget helt særligt at være en del af DMI, så klik ind på DMI.dk og læs ”Om DMI”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder