Jobbet "Anlægschef til Ringsted-Femern & Spor" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ringsted-Femern Banen har til opgave at opgradere jernbanen mellem Ringsted og den faste forbindelse over Femern Bælt. Ud over Ringsted-Femern Banen omfatter porteføljen også færdiggørelsen af den nye bane København-Ringsted samt store sporfornyelses- og hastighedsopgraderingsprojekter på hovedstrækningen mellem København og Korsør.

Anlægschefen får ansvaret for sektionen Anlæg & Broer i Ringsted-Femern Banen.

I Anlægsdivisionen har vi det samlede ansvar for alle Banedanmarks infrastrukturprojekter og -programmer lige fra strategisk planlægning, over planlægning og projektering til udførelse og aflevering til drift. Samtidig er vi ansvarlige for driften af de nye signalsystemer. Med en årlig omsætning på ca. 4-5 mia. kr. og ca. 700 medarbejdere er vi en af de største statslige bygherreorganisationer i Danmark.

Overblik, økonomi og projektledelse  
I fællesskab med din områdechef og kolleger i ledelsesgruppen i Ringsted-Femern & Spor skal du sætte strategisk retning for et meget stærkt fagligt miljø i sektionen Anlæg & broer

I det nære kommer du til at lede en sektion af fagligt engagerede projektledere. Du har den faglige viden og forståelse, som gør at du kan lede disciplinen og motivere medarbejderne fagligt og opgavemæssigt.  

Som anlægschef forventes det, at du har overblikket over, og ansvaret for, at alle delprojekters leverancer sker inden for aftalt kvalitet, tid og økonomi. Du følger op på, at der sker den nødvendige koordinering mellem de enkelte delprojekter, grænseflader og entrepriser samt sikrer, at der sker koordinering på tværs af Banedanmark og med eksterne samarbejdspartnere. Således bliver du drivkraften i den overordnede tekniske projektledelse og har en afgørende rolle i at sikre en optimal projektgennemførelse.

I Banedanmark arbejder vi ud fra værdierne: ansvar, respekt og ambition. Vi forventer således, at du kan sætte og kommunikere klare ambitioner for området, at du tager ansvar for at området altid bidrager til at projekterne kommer i mål – ikke bare egne projekter, men hele Banedanmarks portefølje - og samtidig skaber du et respektfuldt og inkluderende arbejdsmiljø.  

Erfaren anlægschef med en stærk projektledelsesbaggrund fra bygge- og anlægsbranchen
Som anlægschef kommer du til at arbejde tæt sammen med andre ledere i både Anlægsdivisionen og resten af Banedanmark som en del af en samlet leverancekæde. Således er erfaring med projektledelse i matrix-organisationer en klar fordel. Endvidere er Banedanmark i gang med at udrulle mål- og tavlestyring i hele organisationen, hvorfor erfaring hermed også er en fordel. 

Du har adskillige års erfaring med at lede store komplekse anlægsprojekter lige fra kontraheringsfasen til og med aflevering og drift. Du har tidligere ledet projekter med vanskelig kontrakt- og leverandørstyring, og du har en kommerciel og juridisk indsigt, der gør dig i stand til at håndtere komplekse kontraktforhold. 

Du har formentlig en teknisk baggrund som ingeniør eller lignende. Dit arbejdsliv er brugt på at specialisere dig indenfor projektledelse på anlægsprojekter, hvorfor du har en stor faglig ballast at trække på.

Som person er du en stærk kommunikator, som kan formidle komplekse sammenhænge, så det kan forstås. Du er i stand til at bevare ro og overblik også i pressede situationer, og du er ikke bange for at gå foran, når der skal træffes svære beslutninger.

Dine engelskkundskaber er gode både mundtligt og skriftligt, da arbejdssproget på en række af vores entrepriser er engelsk. 

Løn
Du ansættes i henhold til AC-overenskomsten som chefkonsulent med personaleledelse, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Stillingen kan eventuelt besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt 
Vil du vide mere, så kontakt projektdirektør Klaus S. Jørgensen. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. 

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” nedenfor og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfidner.