Gå til hovedindhold
Jobbet "Anlægs-projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du arbejde i et af landets mest innovative forsynings- og energiselskaber? Trives du på en mindre arbejdsplads med en flad organisationsstruktur og en arbejdsform baseret på videndeling og samarbejde? Så er stillingen som vores nye projektleder måske noget for dig.

Vi søger en fagligt ambitiøs projektleder, der vil være med til at udføre vores spændende anlægsprogram med projekter inden for vand, fjernvarme, kloak, fjernkøl og bygas. Din arbejdsplads bliver det charmerende og centralt placerede Frederiksberg, der også er Danmarks tættest befolkede område. Vi lover, at du får rigeligt med udfordringer og gode muligheder for at præge dit arbejde.

Du  skal arbejde i Projektafdelingen, der består af projektledere, entreprenører og GIS-medarbejdere, som i tæt samarbejde sikrer, at vi kommer i mål med vores projekter. Du bliver en del af et stærkt, engageret team, hvor alle bidrager proaktivt og positivt i hverdagen. Vi værdsætter det gode, kollegiale samar­bejde højt og har en frisk og humoristisk omgangstone.
 
Lige nu arbejder vi primært med renovering af vandledninger, etablering af sektionsmålerbrønde, NO DIG-renoveringer på kloak og rørlagte vandløb.

Dine opgaver
Som projektleder får du ansvar for planlægning, koordinering og udarbejdelse af udbudsmateriale, projektledelse og byggeledelse. Dine primære arbejdsopgaver er:

  •  at planlægge og projektere inden for alle vores forsyningsarter - p.t. primært vandforsyningen
  • at styre og lede anlægsprojekter med udgangspunkt i vores projektmodel samt udføre fagtilsyn
  • at identificere og inddrage de rigtige interessenter, herunder koordinere internt med Planafdelingen og Driftsafdelingen samt myndigheder  
  • at holde bygge- og statusmøder samt være ansvarlig for afleveringsforretninger.

Dine kvalifikationer
Du er anlægsingeniør, bygningsingeniør eller lignende og har erfaring som projektleder fra en tilsvarende stilling, gerne i forsynings-, rådgiver- eller entreprenørbranchen. Du har erfaring med arbejdsmiljø i såvel projekteringsfasen som i udførelsesfasen og har arbejdet med AB92(18).
 
Som person lægger vi vægt på, at du:

  • er systematisk og struktureret
  • har evnen til at gennemføre projekter i tæt samarbejde med dine kolleger
  • kommunikerer på et højt niveau både mundtligt og skriftligt
  • har en god fornemmelse for, hvornår relevante interessenter skal involveres
  • er villig til at videndele
  • har overblik over dine projekter og ressourcebehov
  • er effektiv og kvalitetsbevidst
  • har økonomisk og praktisk sans samt evnen til at finde løsninger
  • er nysgerrig og udadvendt
  • trives i en travl hverdag

Vi tilbyder

  • En stilling på 37 timer om ugen, hvor din primære arbejdsadresse vil være Stæhr Johansens Vej 38, 2000 Frederiksberg. Du kommer til at referere til leder af projekter og projektering. 
  • et alsidigt job med udstrakt delegering af ansvar og selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet
  • et spændende job i en branche i udvikling
  • gode muligheder for at præge projektarbejdet
  • gode muligheder for personlig udvikling.

Din ansøgning
Send din ansøgning, CV samt relevante uddannelses- og kursusbeviser online senest søndag den 1. september 2019. Vi forventer at indkalde til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af projekter og projektering Tine Elsgaard på tlf. 3076 6548.
Du kan læse vores privatlivspolitik for ansøgere på vores hjemmeside: www.frb-forsyning.dk/persondata ;

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.