Jobbet "Anlægs- eller vejingeniør til Vej & Park" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Fredericia Kommune er en kommune i vækst, hvor by- og erhvervsudviklingen betyder en stigende mængde opgaver. Vi søger derfor en ny kollega til at hjælpe os med de mange spændende opgaver. Der er tale om en spændende stilling med stor variation i opgaveporteføljen og engagerede kollegaer. 

For den rette medarbejder vil der være mulighed for i stort omfang at præge sin egen stilling afhængig af dine kompetencer og faglige interesser.
 
Kan du lide at følge projekterne fra start til slut, så er du måske den vi leder efter.

Opgaverne
Du kommer til at følge anlægsprojekterne fra den tidlige planlægning til udførelse og vil på den måde kunne se frugten af dit arbejde, når projekterne er udført.Du vil skulle varetage bygherrerollen i forbindelse med anlægsprojekterne. Du vil i den forbindelse skulle forestå såvel konsulentudbud som entreprenørudbud. Du vil ligeledes deltage i den efterfølgende granskning af projekterne og opfølgning under udførelse ved deltagelse i byggemøder og aflevering til drift.

Du vil afhængig af dine kompetencer fungere som projektleder på nogle projekter og projektdeltager på andre.

I 2018 arbejder vi med en række forskellige infrastrukturprojekter som for eksempel mindre vejanlæg, krydsombygninger, cykelstier og flere nye byggemodninger.

Faglige kvalifikationer

  • Du er uddannet ingeniør indenfor vej, anlæg eller afløb
  • Du har formentlig mindst 5 års erfaring med vej-, anlægs- eller afvandingsprojekter
  • Du har erfaring med projektstyring og projektledelse
  • Du har erfaring med styring af udbud, tid og økonomi
  • Du har kompetencer og interesse inden for afløb og afvanding
  • Du er en dygtig kommunikator i både skrift og tale.

Dig som person

  • Vi forventer, at du er en teamplayer, som samtidig kan arbejde selvstændigt.
  • Du er fleksibel og god til at skabe nye relationer i en kommune, hvor der er kort afstand til borgere og politikere.
  • Du har en positiv tilgang til at kunne finde løsninger på udfordringer. 

Som vores nye kollega får du
15 engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som brænder for deres arbejde, og som kontinuerligt søger at gøre tingene endnu bedre. Vi går glade på arbejde og bidrager til fællesskabet. Vores kultur er præget af en uformel og fordomsfri tone, hvor vi taler åbent om tingene. Du får en alsidig hverdag, hvor dagene aldrig ligner hinanden.

Vil du vide mere
Kontakt leder af Vej & Park Marianne Jensen, 2285 0023.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn i henhold til gældende overenskomst.

Der er talen om en fast stilling på 37 timers fleksibel arbejdsuge.
 
Tiltrædelse 1. august 2018 eller snarest derefter.
 
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning via "Ansøg" linket.

Ansættelsessamtaler 
Første runde af ansættelsessamtaler forventes afholdt den 8. juni 2018.
Eventuel anden samtale forventes afholdt den 14. juni.
 
Ansøgningsfrist 3. juni 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder