Jobbet "Analytisk stærkstrømsingeniør til opgaver med relæbeskyttelse" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Analytisk stærkstrømsingeniør til opgaver med relæbeskyttelse
Vær med til at sikre energi til tiden - og til fremtiden. Som stærkstrømsingeniør i afdelingen Asset teknik bidrager du til den grønne omstilling i dit arbejde med relæbeskyttelse, og du bliver en del af et lille engageret team, som arbejder med relæbeskyttelse og konfiguration af relæer - og brænder for fagområdet. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor ved Fredericia.

Fokus på beregninger og analyse
Du bliver en del af afdelingen Asset Teknik, som tæller 16 kolleger, hvis vigtigste opgave er at del-tage i nye anlægsprojekter og sikre implementering af driftserfaringer med fokus på livscyklusomkostninger.

Konkret bidrager du med at beregne og koordinere relæbeskyttelse i hele Energinet og dermed sik-re, at beskyttelsen af vores anlæg fungerer effektivt. Det gør du ved at gennemføre selektivitetsberegninger og definere parametre for relæbeskyttelsen på såvel eksisterende anlæg som nye anlæg - herunder hvordan tilslutningen af nye anlæg påvirker de eksisterende anlæg. Du bidrager således primært med den analytiske del af arbejdet, som hovedsageligt foregår ved skrivebordet og, udover beregningsopgaverne, omfatter udviklingsopgaver inden for fx standardisering og automationsstandarder samt videreudvikling af relædatabasen.

Du får en bred kontaktflade på tværs af Energinet, især til anlægsprojekterne og de andre afdelinger i Asset-området, og du er således garant for sammenhæng i leverancekæden lige fra modning, standardisering og etablering til drift og vedligehold.

I Asset-området er er der stor fokus på vidensdeling og samarbejde på tværs. Derfor har vi etableret formaliserede fagmiljøer - bl.a. et fagmiljø for relæbeskyttelse, som du indgår i. Her analyserer vi fx relæbeskyttelsens funktion ved hændelser i nettet og bidrager med nye løsningsmuligheder.

Glæd dig til et job, hvor du sammen med et kompetent team af specialister får en central rolle i anlægsprojekterne, som omfatter både nye og gamle anlæg. Du bliver del af vores velfungerende faglige miljø med god mulighed for sparring og fokus på faglig og personlig udvikling.

Specialist med lyst til samarbejde
Du har en baggrund som stærkstrømsingeniør og har gerne erfaring fra tidligere job, hvor du har arbejdet med relæberegninger. Alternativt er du nyuddannet med lyst og potentiale til at dygtiggøre dig inden for relæbeskyttelse. Vi forestiller os desuden, at du fra studie eller tidligere job har erfaring med simuleringer i DIgSILENT PowerFactory eller lignende simuleringsværktøjer - særligt kortslutningsberegninger.

Som person er du samarbejdsorienteret og har en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til samarbejdet i projekterne. Du brænder for teknikken og de faglige udfordringer, men motiveres også af samarbejdet på tværs af organisationen.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 29. august 2019. Vi forventer at holde samtaler 6. og 9. september 2019. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jacob Devantier Larsen på telefon 2179 2140. Du kan læse mere om vores virksomhed her

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.