Jobbet "To analytisk stærke ingeniører eller økonomer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du en dygtig ingeniør eller økonom med interesse, viden og erfaring inden for energisektoren eller cirkulær bioøkonomi?  Og brænder du for at gøre den grønne omstilling til virkelighed? Så er en stilling hos os helt sikkert noget for dig.

Om jobbet
Biogasbranchen er inde i en rivende udvikling, og medlemstilgangen giver os mulighed for at udvide sekretariatet med yderligere to medarbejdere, der bedst muligt komplementerer det eksisterende team på fire.

Vi lægger vægt på at have engagerede medarbejdere, der både er holdspillere og formår at arbejde selvstændigt og analytisk.

Biogas Danmarks formål er at udbrede kendskabet til de mange løsninger biogassen tilbyder i forhold til klima, energilagring, cirkulær økonomi, bæredygtig fødevareproduktion m.v. Basis herfor er at gennemføre grundige analyser og formidle resultaterne af disse til specielt beslutningstagere, men også den brede offentlighed.

Du kan bidrage med ny viden og skarpe analyser indenfor samfunds-, selskabs- samt markedsøkonomi og/eller indenfor udviklingen af fremtidens energisystemer samt energiteknik.  Er du også udadvendt og en dygtig kommunikator af komplekse problemstillinger, er det et ekstra plus.

Stærk analytiker med interesse for klima- og energipolitik
Du har en relevant uddannelse som økonom, ingeniør eller lignende. Kan du sætte flueben ved flere af nedenstående forhold, vil du være en relevant kandidat til jobbet:

  • har interesse og forståelse for klima- og energipolitik
  • har stærke analytiske kompetencer og flair for tal
  • har fagligheden på plads indenfor energi- og økonomiske analyser
  • er velformuleret både i skrift og tale
  • er struktureret i din tilgang til arbejdet
  • har erfaring indenfor interessevaretagelse
  • er både en holdspiller og formår at arbejde selvstændigt.

 
Arbejdet i Sekretariatet
Vi er et lille og uformelt team med tæt kontakt mellem ledelse og medarbejdere, hvor den engagerede og kompetente medarbejder har store muligheder for at sætte sit præg på arbejdet. Sekretariatet arbejder i interessevaretagelsen tæt sammen med formand, bestyrelse og medlemmer.

Aktuelt mangler vi især analysekraft, der kan bistå direktion og kommunikationschef indenfor energi, økonomi, transport og landbrug.  Du kommer derfor helt ind i maskinrummet på det, der rør sig på det politiske og reguleringsmæssige område.

Du vil få kontor på Axelborg centralt i København, men der er også mulighed for hjemmearbejdsdage samt deltagelse i relevante konferencer, medlemsarrangementer m.v.

Biogas Danmark
Biogas Danmark er brancheorganisationen, der dækker hele værdikæden indenfor biogas fra råvaregrundlag til produktion og anvendelse af energi og næringsstoffer, herunder biogasproducenter, rådgivere, teknologileverandører, entreprenører og servicevirksomheder m.v.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning i henhold til dine kvalifikationer og erfaring.
Ansættelsen sker direkte i foreningen Biogas Danmark.
Supplerende oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til direktør Frank Rosager, mobil 4055 1014.

Biogas Danmark får assistance til rekrutteringen fra Koncern HR i Landbrug & Fødevarer.

Ansøgning 
Send din motiverede ansøgning med CV, karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag ved at klikke på "Ansøg", så vi har den senest tirsdag den 1. oktober 2020.

Samtaler forventes afholdt i uge 43 og 44.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.