Gå til hovedindhold
Jobbet "Analytisk og faglig stærk medarbejder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Analytisk og faglig stærk medarbejder til planlægning og implementering af medicoteknisk udstyr i nye hospitaler

Har du en relevant videregående tekniskfaglig uddannelse? Og har du draget erfaring med projektarbejde? Så har vi måske jobbet for dig. Vi søger en medarbejder til analyse, planlægning og gennemførelse af medicotekniske opgaver i relation til Region Hovedstadens hospitalsbyggerier.  

Der bygges nu og i de kommende år en række nye hospitaler, hvilket medfører nye og mere specialiserede tilbud til regionens borgere. Således skal der projekteres og bygges nyt på Rigshospitalet samt på hospitalerne i Herlev, Hillerød, Hvidovre, Glostrup og Bispebjerg.     

Du vil indgå i et team af medicotekniske medarbejdere, som med fokus på hospitalsbyggerierne arbejder på tværs af Medicoenhedens organisation. Stillingen vil referere til sektionschefen for Laboratorie og Dialyse.   

Dine opgaver   
Som vores nye medarbejder kommer du til at analysere, behovskortlægge og budgettere medicoteknisk udstyr, som skal flyttes eller anskaffes til de nye hospitaler.  

Derudover skal du:    

  • planlægge flytning, anskaffelse og installation af medicoteknisk apparatur   
  • udarbejde og implementere metoder, processer og værktøjer, som understøtter en effektiv gennemførelse af den samlede opgave 
  • på sigt være tovholder for de samlede medicotekniske aktiviteter på et af hospitalsprojekterne 
  • bistå hospitalsbyggeprojekterne med medicoteknisk rådgivning ifm. flytning og installation af apparatur   

Du vil indgå centralt i etablering af hospitalernes medicotekniske funktioner og får derfor en bred berøringsflade med andre faggrupper, bl.a.:   

  • medico- og It-specialister internt i CIMT   
  • kliniske afdelinger   
  • bygherrens projektledere og rådgivere   
  • leverandører   

Om dig 
Vi forventer, at du har en relevant videregående tekniskfaglig uddannelse som ingeniør eller lignede. Du har nogle års erhvervserfaring, gerne som projektleder eller som projektdeltager i større projekter.

Du har også erfaring med udvikling og implementering af analyse- og planlægningsværktøjer, som understøtter kortlægning, planlægning og budgettering af omfattende opgaver med mange aktiviteter og afhængigheder.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til medicoteknisk udstyr samt indsigt i planlægningsfunktioner eller tekniske/logistiske funktioner på hospitaler.   

Som person ønsker vi, at du:   

  • arbejder engageret, struktureret og er kvalitetsbevidst   
  • trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på at yde det bedst mulige, også selvom ændringer kan ske hurtigt   
  • har et godt humør og formår at kommunikere teknisk komplekse informationer til såvel tekniske som ikke-tekniske samarbejdspartnere og kolleger   
  • udtrykker dig klart og tydeligt i skrift og tale   
  • er selvstændig, selvkørende og evner at samarbejde på tværs af faggrupper på alle niveauer i organisationer   
  • har en teknisk indsigt inden for funktionens relevante fagområder og forstår at drøfte teknologiske emner med teknikere og klinikere med stor detailviden, uden at miste fokus på målet   

Vi tilbyder   
Hos os får du et inspirerende job i et fagligt udfordrende miljø og med gode muligheder for udvikling og bred kontaktflade til mange interessenter og faggrupper.   

Yderligere oplysninger   
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Behdad Bakhshaie på tlf. 3043 8427 og mail behdad.bakhshaie.01@regionh.dk eller sektionschef Hans Bräuner på tlf. 5181 2013 og mail Hans.Braeuner@regionh.dk.   

Du kan læse mere om os her: https://www.regionh.dk/CIMT    

Løn- og ansættelsesvilkår    
Løn- og ansættelsesvilkår fastlægges efter gældende overenskomst. Du vil blive ansat som chefkonsulent.     

Indledningsvist vil du have arbejdsplads på Borgervænget i København, men du vil løbende have aktiviteter på flere af hospitalerne i hovedstadsområdet.      

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er søndag den 12. august 2018 kl.12. 

Du søger jobbet ved at sende din ansøgning, CV samt eksamensbevis via "Ansøg" linket her på siden.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder