Jobbet "ANALYTISK og ADMINISTRATIV STUDENTERMEDHJÆLPER" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Landbrug & Fødevarer arbejder vi tæt sammen med Dansk Agroindustri som er kommet med Digital Hub Denmark og er dermed blevet Danmarks klyngeorganisation for Agrotech virksomheder. 

En af opgaverne i sekretariatet er, at få analyseret hvordan Agtechklyngen ser ud, hvor meget der er investeret i den de seneste år, samt hvor stort potentialet for vækst er. Målet er at der skal trækkes investeringer, talent, nye virksomheder og delegationer til Danmark.

Analysearbejdet vil ligge inden for klyngens fokusområder innovation, investeringer & finansiering. Arbejdet består i at researche og indhente ny viden samt generere rapporter til Digital Hub Denmark.

Vi forventer, at du:

  • er i gang med en videregående uddannelse inden for relevant fagligt område
  • har en analytisk tilgang til opgaverne og er i stand til at se det store billede
  • har en stor portion af gå-på-mod i arbejdet, både i de spændende opgaver og de mere rutineprægede hverdagsopgaver
  • er udadvendt, selvstændig og en god kommunikator, både i skrift og tale

Vi tilbyder et studiejob med masser af muligheder for læring og ansvar i en organisation, hvor ambitioner, professionalisme, og innovation vægtes højt.

Du bliver en del af Dansk Agroindustris sekretariat på Axelborg i København, hvor vi arbejder med at udmønte en strategi med fokus på teknologi og digitalisering. Vi har 90 medlemmer og du vil også indgå i relationen og arbejdet med dem. Du skal være med til at arbejde med hjemmesiden og nyheder til medlemmerne.

Som ansat i Dansk Agroindustris sekretariat vil du blive en del af et stort hus og dermed også få et bredt netværk samt mulighed for at indgå i de forskellige studenteraktiviteter, der er i Landbrug & Fødevarer.

Arbejdstiden vil være 10-15 timer ugentligt med mulighed for ekstra timer i travle perioder. Vi tager selvfølgelig hensyn til dit skema og eksaminer i planlægning af arbejdsdage.

Ansøgning:
Send din ansøgning og cv hurtigst muligt ved at klikke på knappen ”Ansøg” herunder.

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

For spørgsmål til stillingen kontakt Direktør Claus Hermansen på clhe@lf.dk eller telefon 40425947

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder