Jobbet "Analytisk ingeniørpraktikant til arbejde med trafiksikkerhed og fremkommelighed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Dine opgaver
I planlægning- og myndighedsafdelingen kommer du til at beskæftige dig med trafiksikkerhed, cykeltrafik og fremkommelighed, herunder medvirke til at udarbejde trafikale analyser på både forprojekt- og skitseniveau.

Du vil også få mulighed for at udarbejde materiale til mindre lokale forbedringer på vejene samt hjælpe med løsningen af afdelingens ad hoc-opgaver, f.eks. udtræk af ulykker, besigtigelser og borgerhenvendelser.

Du får også mulighed for at få et indblik i myndighedsområdet, hvor der blandt andet arbejdes med adgangsforhold og skiltesager.

Din profil

  • Du er ikke bange for at tage fat, og du kan selvstændigt kaste dig ud i opgaverne
  • Du kan bruge teorien fra studiet i dine daglige arbejdsopgaver
  • Du har en nysgerrig tilgang til Vejdirektoratet som arbejdsplads og er interesseret i, hvad vi laver på vejområdet
  • Du kan begå dig på dansk både i tale og skrift

Om os
Du bliver en del af afdelingen Planlægning og Myndighed i Næstved. Vi er en afdeling med 24 kollegaer, hvoraf enkelte har arbejdsplads i Middelfart. Afdelingen beskæftiger sig blandt andet med planlægning af trafiksikkerhed, cykelstier og fremkommelighed i Østdanmark.

Derudover arbejder vi med myndighedsbehandling, sektorsamarbejde på tværs af kommuner samt erstatningssager, efterladte køretøjer og skadevoldersager.

Vi arbejder både selvstændigt og i teams og holder humøret højt i en til tider travl hverdag. Der er rig mulighed for udvikling og sparring blandt kollegaerne. Tjenestestedet i Næstved rummer også medarbejdere fra andre afdelinger indenfor entreprisestyring, trafikafvikling og signalanlæg.

En gang om måneden har vi fredagsbar og der afholdes løbende sociale arrangementer.

Løn og ansættelsesvilkår
Praktikperioden er lønnet og varer 100 dage.

Din forventede opstart er den 1. februar 2022 eller snarest muligt derefter.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på Toldbuen 6, 4700 Næstved.

Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen og du vil få løn efter IDA’s vejledende satser for praktikanter. Det er en forudsætning for stillingen, at du er studerende.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ingeniør Natasja Linke Funch på tlf. nr. 7244 2935 eller nalf@vd.dk.

Vi søger også praktikanter til vores andre afdelinger, hvilket du kan læse mere om www.vejdirektoratet.dk.

Er du interesseret?
Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi ansætter praktikanter løbende.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund i Vejdirektoratets medarbejdersammensætning og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder