Gå til hovedindhold

Du indgår i et beregnings-team, som har til opgave at udvikle og konsolidere geografiske beregninger  
 
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og samfund, og sikrer at offentlige data er let tilgængelige og kan kombineres på tværs. Det skaber bedre beslutningsgrundlag og mere effektive løsninger, som kommer hele samfundet til gode. Styrelsen er en del af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. 
 
I kontoret, Forvaltningssamarbejder, arbejder vi med at skabe værdi i andre myndigheders forvaltningsprocesser. Vi søger en ny kollega, der kan bidrage til, at vores dataleverancer til nye ejendomsvurderinger kommer sikkert i mål, og at produktionen bliver mere konsolideret i driftssituationen.  
 
Om jobbet 
Du bliver en del af et beregnings-team, der består af dygtige kolleger med stor viden inden for rumlige analyser, herunder SQL og GIS. Teamets hovedopgave er at udvikle og udføre geografiske beregninger, der skal indgå som grundlag for de kommende datadrevne ejendomsvurderinger.  
  
Dine opgaver 
Det analytiske arbejde foregår primært i SQL med traditionelle datatyper og geografiske data. Der arbejdes med en PostgreSQL-database med udvidelsen PostGIS til håndtering af geografiske data.  
 
Dine opgaver vil bl.a. omfatte analyser, fejlfinding, data pipelines mv. på et Linux shell miljø (bash). Ud over SQL og bash arbejder vi også med python, FME og QGIS. Vi har stort fokus på at dokumentere vores processer, hvorfor erfaring med git vil være en fordel.  
 
Om dig
Du kan være geograf, geoinformatiker eller landinspektør med interesse for at gå i dybden med den tekniske systemunderstøttelse (Linux, bahs, python, logging) samt udvikle dine programmeringsfærdigheder indenfor SQL. Eller du kan være data warehouse analytiker med interesse for geografiske data.  
 
Vi lægger vægt på, at du har flere af nedenstående kompetencer: 

  • En relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau som fx. geografi, geoinformatik, landinspektør, dataingeniør eller anden teoretisk IT-uddannelse. 
  • Er en habil GIS bruger med kendskab til QGIS 
  • Kendskab til opsætning, vedligeholdelse og arbejde med spatiale databaser  
  • Erfaring med og interesse i specifikation, vedligeholdelse og versionsstyring af teknisk dokumentation, og gerne erfaring med git  
  • Er en team-player, som trives med at samarbejde med mange mennesker med forskellige tekniske og geofaglige baggrunde. 

 
Vi tilbyder 
Du bliver en del af en fagligt engageret arbejdsplads med højt til loftet. Beregningsteamet arbejder tæt sammen i det daglige, og der sparres løbende om faglige udfordringer, behov for dokumentation mv.  Du kan forvente at blive fagligt udfordret, at få et stort ansvar og blive udviklet og støttet af kolleger og chef. Du får gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt både gennem opgaverne og kompetenceudvikling.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Du bliver ansat som AC-specialist i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner. 
Tiltrædelse den 1. januar 2019. 
 
Ønsker du yderligere oplysninger 
Du kan kontakte kontorchef Morten Nordahl Møller på tlf. 7254 5105 eller 4139 2434 eller specialkonsulent Anita Veihe på tlf. 7254 5860. 
 
Ansøgning 
Du søger stillingen online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 18. november 2018. Samtaler forventes afholdt ultimo uge 47.  

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

Viden om data der effektiviserer og skaber vækst
Vi skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst. Vi har fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Vi lægger i vores arbejde stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder