Jobbet "Analytiker til vedvarende energiprogram" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Analytiker til IRENA’s vedvarende energiprogram, International Renewable Energy Agency (IRENA), Bonn, Tyskland

Vil du medvirke til at understøtte verdens lande i deres opnåelse af grøn omstilling og en bæredygtig fremtid med vedvarende energiløsninger med fokus på modellering af energisystemer og langtidsplanlægning inden for energiområdet, er jobbet i IRENA noget for dig.

I et dedikeret team bestående af stærke tekniske profiler med en placering i Bonn, bidrager du til IRENA’s strategiprogram 2018-2022, der vejleder lande om prioriterede indsatsområder i omdannelsen af det globale energisystem. For den rette vil det være en unik chance for at yde en betragtelig international indsats i en spændende og selvstændig stilling, hvor du vil komme til at arbejde med eksterne samarbejdspartnere og andre nøglespillere på det globale marked på energiområdet. Du har en relevant universitetsuddannelse som ingeniør eller lignende og solid erfaring med energiplanlægning, modellering af energisystemer og integrering af vedvarende energi. Arbejdet kræver desuden stærke skriftlige og mundtlige engelskkundskaber samt gode formidlingsevner. Du kan læse mere i jobprofilen her.

Programmet er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og IRENA, og du ansættes under IRENA’s ansættelsesvilkår.

Ansøgning bedes udformes på ENGELSK bestående af 1) en motivationsskrivelse (en A4-side, 2) CV samt 3) kopi af kandidatbevis. Motivationsskrivelsen skal påføres mailadresse i højre hjørne. 

Finder du stillingen interessant, kan du uploade ansøgning og CV nedenfor (referencenummer: DK-06485).

Referencenummer: DK-06485

Ansøgningsfrist: 1. august 2019, kl. 12.00 (dansk tid).

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder