Jobbet "Analytiker med kendskab til Power BI til datadrevet styring af stort it-projekt" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du sans for data og kendskab til Power BI? Har du lyst til at få en nøglerolle i fremdriftsstyring af et stort it-projekt med politisk fokus? Så er det måske dig, vi leder efter til fremdriftsteamet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

En opgave med mening
Vi leder efter en kollega, der brænder for at få data til at understøtte gode processer og skabe transparens - til gavn for både topledelse og medarbejdere. Du vil indgå i et team med fire kollegaer, der hver dag har fokus på at sikre god og datadrevet fremdriftsrapportering.

Dine opgaver vil blive fastlagt efter dine kompetencer og erfaringer. Teamet løser i fællesskab disse opgaver nu:

  • datamodellering til understøttelse af rapporteringsbehov og videreudvikling af Power BI-rapporter
  • idéer til anvendelsen af de store mængder af data programmet besidder
  • identificering af mulige udsving i det sædvanlige mønster i rapporteringen
  • dialog og sparring med udviklingsteams og ledelsen om anvendelse af rapporter til daglig styring
  • løbende optimering af datakvaliteten og tilhørende processer
  • løbende levering af driftsrapporter og ledelsesrapportering

Om dig
Din specifikke uddannelse er ikke så vigtig, men vi forventer, at du god til tal, er en rutineret bruger af Excel og har kendskab til Power BI. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med både at arbejde med og analysere større dataudtræk og interesserer dig for at arbejde med datamodellering og fx SQL, PYTHON.

Du har mod på at selv at finde løsninger på forskellige problemstillinger og indgår gerne i sparring med teamet. Vi leverer data og rapporter til hele programmet, så det er vigtigt, at du har en positiv indstilling og kan indgå i dialog med forskellige mennesker.

Om os
Fremdriftsteamet er en del af kontoret PMO ICE, der understøtter det store it-program (ca. 360 medarbejdere) med ansvar for udviklingen af de nye ejendomsvurderinger. Du kan se frem til at arbejde i et dynamisk kontor med 12 kollegaer, hvor vi har et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med, at vi tager ansvar og har høje ambitioner. Vi hjælper hinanden, og arbejder tæt sammen om at løse de forskellige opgaver for at øge kvaliteten i alt, hvad vi arbejder med.

Som en del af Skatteforvaltningen er vi med til at løfte en helt central samfundsopgave, der skal bidrage til at alle boligejere betaler korrekte skatter pba. retvisende vurderinger. Det er en opgave med stor bevågenhed fra offentligheden, det politiske niveau og internt i skatteforvaltningen.  

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og relevante dokumenter sendes via linket ”Ansøg” senest den 27. november 2022. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Kasper Jessen-Winge på 72382187 eller chefkonsulent Kathrine Franck Henriksen på 72375931.

Der kan i forbindelse med rekrutteringsprocessen inddrages en personanalyse og en case eller logisk test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.   

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder