Gå til hovedindhold
Jobbet "Analytiker med interesse for pavement management" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vejdirektoratet søger analytiker med interesse for pavement management

Vil du være med til at sikre professionel vejteknisk rådgivning og trives du med at finde optimale og holdbare løsninger? Så er det dig, vi søger.

Dine opgaver
Fremtidens veje skal være sikre, komfortable og holdbare, samtidig med at anlæg og drift udføres økonomisk ansvarligt. Du skal som analytiker arbejde med discipliner indenfor pavement management. Det spænder fra dataanalyse af vejes tilstand og funktionelle egenskaber, over gennemsigtige vedligeholdelsesprioriteringer, til faktabaseret og sporbar afrapportering. Opgaveløsningen er præget af høj omskiftelighed og du skal være i stand til at omstille dig og løse de opgaver, der har højest prioritet og bevågenhed.

Din profil
Du har en uddannelse som f.eks. ingeniør og har erfaring eller uddannelse inden for vejteknik. Det vil være en fordel, hvis du har praktisk erfaring med vejdrift og målinger og/eller pavement management systemer.

Du besidder både tekniske og analytiske evner, og du interesserer dig for at håndtere og analysere store mængder data og tal. Du kan begå dig på faglig teknisk engelsk og som person arbejder du systematisk, målrettet og selvstændigt, ligesom du er god til at samarbejde og kommunikere med dine samarbejdspartnere.

Du har ideelt set nogle års erfaring inden for vejteknik og vejvedligehold generelt og gerne specifikt med en pavement management-tankegang. Du trives i en afdeling, hvor samarbejde er en naturlig del af dit arbejde, og hvor vi anvender styrkerne i hinandens forskellige fagligheder. Du er humørfyldt og positiv i din tilgang til andre mennesker

Om os
Afdelingen Befæstelser leverer faglig rådgivning til vores anlægs- og driftsprojekter og udvikler ny viden indenfor vejmaterialer og metoder, som skal styrke udbygningen og vedligeholdelsen af statsvejnettet for derigennem at sikre en bæredygtig, trafiksikker og effektiv vejinfrastruktur.

Vi arbejder med vejbefæstelsers tilstand og egenskaber, afprøvning af vejmaterialer samt pavement management. Vi deltager i udviklingsprojekter og standardiseringsarbejde på både nationalt og internationalt plan.

Vi lægger vægt på både de faglige kompetencer og det sociale. Vi mener det er vigtigt, at man har det godt med sine kolleger og trives i en uformel atmosfære, mens der udføres et professionelt stykke arbejde. Du bliver en del af et hold på 22 ansatte bestående primært af ingeniører, og vi vil se frem til at byde dig velkommen som ny kollega den 1. februar 2020.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Befæstelser, hvor du ansættes i Anlægs- og driftsdivisionen på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene (Fløng).

Der kan i enkelt tilfælde være rejsedage i ind- og udland som inkluderer overnatninger.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ghita Berg på telefon 7244 7141 eller 2290 7024.

Er du interesseret?
Send din ansøgning snarest muligt dog ikke senere end søndag den 1. december. Vi forventer at afholde samtaler den 3. og 6. december.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg”. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder