Jobbet "Analytiker indenfor våbentaktisk modellering og simulation" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du interesseret i at arbejde med modellering og simulation, så har du nu muligheden for at blive en del af Faggruppe Våbentaktik ved Center for Taktik. 

Du vil blive stillet overfor et spændende og udfordrende job, hvor udvikling og innovation er i højsædet. Du bliver omdrejningspunktet for den våbentaktiske simulation i Søværnet, og dit fingeraftryk vil komme på mange nye tiltag, der sker indenfor modellerings- og simulationsmiljøet, samt indenfor udviklingen af taktikker og doktriner til søværnets enheder.

Om os
Søværnets Skole er niveau lll myndighed under Marinestaben. Skolen er et kraftcenter, der uddanner og træner specialister, ledere og skibsbesætning på internationalt niveau. Vores fælles værdigrundlag er trivsel, faglig stolthed, gensidig respekt og anerkendelse. Vores mission er at levere professionel viden, kompetencer, udvikling og træning for at sætte Søværnet i stand til at sikre Danmarks interesser fra havet.

Center for Taktik (TAC) er et maritimt videns- og kompetencecenter med fokus på undervisning, træning og udvikling af doktriner inden for alle aspekter af maritim krigsførelse. Vores hovedopgave er at uddanne og bidrage til træning af søværnets besætninger, og vore primære kursusdeltagere i denne forbindelse er KI- og KU stampersonel, vagtchefer og taktiske officerer.

TAC er organisatorisk et fagcenter tilknyttet Søværnets Skole, der er en myndighed under Marinestaben. Søværnets Skole har i alt seks fagcentre tilknyttet.

TAC er beliggende i Frederikshavn og du kan finde os på Facebook. 

Faggruppe Våbentaktik er en lille gruppe pt. bestående af 3 medarbejdere. Faggruppen er inde i en meget spændende udvikling, idet der er et stigende behov for våbentaktisk simulation med udgangspunkt i søværnets stadig mere og mere avancerede våben- og sensorsystemer. Vores arbejde er at udvikle doktriner til søværnets sejlende enheder, således det sikres, at de benytter deres systemer på den mest optimale måde. For at kunne give de sejlende enheder det bedste udgangspunkt, benytter vi en række forskellige stykker software, alt sammen med baggrund i simulation.

Om stillingen
Dit primære arbejdsområde bliver som sagsbehandler indenfor våbentaktisk modellering og simulation. 

Du foretager selvstændig sagsbehandling og forvaltning inden for afgrænsede sagsområder og indgår i et specialiseret team, hvor samarbejde og vidensdeling er hjørnestenene. 

Derudover kan nævnes følgende arbejdsopgaver til stillingen:

Du bliver superbruger inden for:

  • Analyseprogrammet Ship Air Defence Model (SADM) 
  • Simulationssoftware til Evolved SeaSparrow Missile
  • (INTSIM og på sigt EIS).
  • Visualiseringssoftwaren SIMDIS.

Udvikling af våbentaktik og skydedoktriner indenfor missilforsvar, luftforsvar samt missilengagementer mod skibe og installationer i samarbejde med faggruppen øvrige medarbejdere.

Validering og revidering af skyde- og våbentaktiske doktriner i samarbejde med faggruppens øvrige medarbejdere.

Sagsbehandling i relation til udenlandske samarbejdspartnere indenfor det våbentaktiske område. Herunder fungerer du som faggruppens primære kontaktperson i relation til SADM, SIMDIS og INTSIM.

Fungere som systemadministrator for faggruppens interne datanetværk.

Varetage, i samarbejde med faggruppens øvrige medarbejdere, fremlæggelse af rekonstruktioner i forbindelse med enheders afviklede missilskydninger.

Udvikling af avancerede våbentaktiske scenarier til øvelse og træning, herunder både simulation og faktisk våbenøvelsesvirksomhed.

Deltagelse i sejlads i forbindelse med våbenøvelser med henblik på dataopsamling og erfaringsindhentning.

Repræsentere TAC i relevante Working Groups inden for våbentaktiske emner, herunder SADM User Group Meeting og INTSIM User Group Meeting. 

TAC er fokuseret på at kompetenceudvikle den rette person. En sådan udvikling kan være gennemgang af nationale og udenlandske kurser. Derudover vil der i forbindelse med indtrædelse i stillingen være en del sidemandsoplæring, hvor emner for eksempel kan være databasestruktur, SIMDIS, nationale opbyggede modeller af sensorer og platforme i SADM osv.

Du skal forvente at der vil være rejser i forbindelse med møder, kurser samt øvelsesaktivitet.

Om dig
Du har en faglig baggrund indenfor IT området som ingeniør eller anden relevant IT faglig uddannelse og gerne med specialisering indenfor softwareteknologi eller lignende.

Du har lyst til at blive stillet overfor komplicerede problemstillinger og kan arbejde selvstændigt. Du har endvidere interesse for dit fagområdet og har lyst og drivkraft til at fordybe dig og udvikle dine faglige kompetencer.

Vi stiller store krav til dine analytiske kompetencer og dine evner inden for samarbejde og formidling. Sidst, men ikke mindst, forventer vi at du kan indgå i et team, hvor der arbejdes på kryds og tværs med komplicerede problemstillinger. 

Ansættelsesvilkår
Ingeniør ansættes og aflønnes efter den gældende AC-overenskomst. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%

IT-medarbejder ansættes og aflønnes i løngruppe 3, efter den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), samt den til enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. 

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte faggruppeleder, kaptajnløjtnant Krister Ploug på telefon 7285 5393 eller mail: SSK-TACUV200@mil.dk.

Ved spørgsmål af mere generel karakter er du velkommen til at kontakte sektionsleder, orlogskaptajn Ole Frandsen på telefon 7285 5390 eller mail: SSK-TACUV001@mil.dk

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR konsulent Pia Knudsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9144.

Ansøgningsfristen er 14. februar 2018 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 9 og 10. 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

I forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere, indgår Søværnets Skole i et samarbejde med Frederikshavn Kommune. Samarbejdet omfatter bl.a. information om arbejdsmarkedet i kommunen, bistand med at finde job til ægtefælle, samt rådgivning om daginstitutioner, boligmarkedet, fritidsmuligheder etc.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder