Gå til hovedindhold

Har du et indgående kendskab til customer relationship management, og er du en dygtig markedsanalytiker, som brænder for at omsætte dine analyser til salg, så er du måske vores nye konsulent.

Teknologiens Mediehus er et af landets største specialmediehuse med en forretning i vækst. Vores to redaktionelle brands, Ingeniøren og Version2, henvender sig til ingeniører og it-specialister og er anerkendte for deres dagsordensættende journalistik og høje faglige standard. Derudover driver vi job- og karrieresitet Jobfinder og arrangerer en række faglige events og messer.

Som CRM og markedskonsulent bliver din primære rolle, at hjælpe vores salgsafdeling med at få kontakt til virksomheder, som ønsker at lave marketing, branding og rekruttering via vores medier. Du vil også blive involveret i arbejdet med at udvikle og drifte vores annonceprodukter og job- og rekrutteringforretning, så vi sikrer vores annoncører effekt, samtidig men at vi fastholder et stærkt og loyalitetsskabende medietilbud til vores læsere.

Du kommer derfor til at arbejde i spændingsfeltet mellem analyse, it og kommunikation, hvor dine konkrete arbejdsopgaver vil være:

  • Udvikling og drift af vores CRM database for hhv. annoncører og mediebrugere
  • Udvikling og håndtering e-mail marketing rettet mod vores annoncører
  • Udvikling af system og processer til leadgenering
  • Understøtte vores salgsafdeling med marketingindsatser og go-to market strategier
  • Agerer rådgiver og sparringspartner for vores sælgere og key accounts kunder
  • Produktion og formidling af markedsresearch og surveys - internt og til vores key accounts kunder

Du bliver en del af vores Intelligence & Audience afdeling, som er et dynamisk og tværfagligt team på 6 personer med baggrund inden for kommunikation, markedsanalyse, data science, event management og medie- og forretningsudvikling. I teamet har vi fokus på at tiltrække audience (læsere og virksomheder) til vores medier, ligesom vi er ansvarlig for drift og udvikling af husets brugerdatabaser, e-mail- og nyhedsbrevssystemer. Sidst men ikke mindst fungerer vi som husets videnscenter hvor via surveys, deskresearch, webanalyse mv. omsætter data til værdifuld viden til kunder og husets øvrige afdelinger. Vi arbejder bl.a. med systemer som Super Office, Mailchimp, Survey Gizmo, Conference Manager, OfficeReports og Google tools (Analytics, Optimize, Tag Manager, Ad Manager) 

Hvem er du
Vi forestiller os, du har en videregående uddannelse inden for erhvervsøkonomi, samfundsvidenskab eller it - evt. en kombination af disse. Du har et par års erfaring fra konsulent/bureauvirksomheder eller fra en CRM/analyseafdeling. Her har du oparbejdet grundlæggende faglig og teknisk know-how i forhold til CRM og markedsanalyse, og du brænder nu for at få mere fagligt ansvar og udvikle dine kompetence til et nyt niveau. Herudover kan du svare ja til de fleste af nedenstående punkter:

  • Er teknisk stærk i forhold til CRM og marketingsystemer
  • Erfaring med spørgeskemametoder og kvantitative analyseteknikker
  • Er analytisk skarp og har evnen til at omsætte data til viden i form af effektiv marketing og værdifuld rådgivning
  • Har en forståelse for medie- og rekrutteringsmarkedet og brænder for at blive ekspert inden for området
  • Er god til at kommunikere i både tale og skrift
  • Har et salgs- og forretningsudviklings mindset
  • Du synes teknologi og naturvidenskab er sejt

Vi kan til gengæld tilbyde dig:

  • Varierede og udfordrende arbejdsopgaver
  • Gode muligheder for menneskelig og faglig udvikling
  • Mulighed for at blive ansvarlig for egne projekter og systemer, der matcher dine kvalifikationer og interesser
  • Engagerede, ambitiøse og glade kolleger
  • Lønpakke med firmapension og sundhedsforsikring
  • Attraktive lokaler tæt på vand og S-togsstationer på Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V.

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for Intelligence & Audience Dennis Roi Hansen på drh@ing.dk eller telefon 3326 5376.

Ansøgningsfrist er 16. december 2018. Vi indkalder til samtaler løbende og håber du kan starte 1. februar. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder