Jobbet "Analysegruppen i Ingeniørforeningen, IDA tilbyder en studenterstilling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til at arbejde med analyse og politisk interessevaretagelse i praksis? Så er IDA’s analyseafdeling stedet for dig. Du bliver en del af afdelingen Politik, Analyse og Presse (PAP) i IDA, hvor vi har ansvaret for IDAs politiske interessevaretagelse. Vi løfter opgaver indenfor en bred vifte af felter, lige fra arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik over klima- og miljøpolitik til IT, digitalisering og AI. Herudover varetager PAP sekretariatsbetjening af politiske udvalg og udarbejder analyser for huset til støtte for forretningsudviklingen.  

Arbejdsopgaver du får mulighed for at løse:

  • Udarbejde spørgeskemaer, udsende surveys, databehandle og analysere surveydata.
  • Databehandle og analysere medlemsdata og anden registerdata.
  • Formidling af analyser skriftligt og grafisk via præsentationer, notater og rapporter.
  • Informationssøgning og desk-research til brug i det analytiske, politiske og medierettede arbejde.

Understøtte de politiske konsulenters arbejde i forbindelse med udvalgsmøder og konferencer, fx bidrage til udarbejdelse af notater og høringssvar, oplæg til konferencer og afrapportering fra disse.

Du er godt på vej, hvis:

  • Du er en ansvarsbevidst og samarbejdsorienteret kollega, der har bred samfundsvidenskabelig interesse.
  • Du kan bidrage til vores samlede opgaveløsning og være struktureret i din måde at arbejde på, så vi fælles kan skabe det rigtige produkt, der understøtter IDAs overordnede målsætninger og konkrete opgavevaretagelse.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til arbejde i politisk ledede organisationer. Hvis du er parat til det, vil vi give dig et stort ansvar og fleksibilitet i løsningen af de projekter, du er på.  

Du har en fordel, hvis:

  • Du har læst mindst et år på en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx polit, oecon, scient.pol eller en relevant HA og gerne har et par år tilbage af dine studier.
  • Du er hjemmevant i Excel og har en generel forståelse for eller lyst til at lære programmer som SurveyXact og SPSS.
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i teams  

Det får du hos os I IDA
IDA er en arbejdsplads, hvor arbejdsglæde, -miljø og -trivsel er i højsædet. Ikke bare i arbejdet for vores medlemmer, men også blandt os, der er ansat. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, spændende diskussioner og god stemning. Vi er en blandet gruppe af kolleger, både hvad gælder køn, alder og uddannelse, og vi har stor gensidig respekt for hinandens erfaringer. Du får en arbejdsplads centralt beliggende på Kalvebod Brygge i København. Vi har en smuk udsigt over Københavns havn samt en fremragende frokostordning. IDA er en politisk organisation, så dagligdagen kan byde på travle perioder, men vi er meget bevidste om, at du som studerende skal kunne varetage dit studie – så fleksibiliteten går begge veje. Vi forventer, at du kan arbejde 15 timer om ugen fordelt på 2-3 arbejdsdage og vi tilrettelægger din arbejdstid i dialog med dig. Tiltrædelse er 1. marts 2023 eller efter aftale. 

Ansøgning og - frist
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send en ansøgning (inkl. cv og karakterudskrift) senest d. 15. februar 2023.  Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefanalytiker Finn Tidemand på telefon 40 18 75 03. Samtaler holdes i uge 8. Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem. Vi behandler ikke ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende. Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.