Jobbet "To ambitiøse og engagerede procesingeniører søges" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for design og optimering af procesanlæg, så har vi det rette job for dig!

CPKelco i Danmark er en af de største produktionsvirksomheder på Sjælland inden for fødevare- og procesindustri med over 360 medarbejdere.
CPKelco er en del af den globale CPKelco koncern og fabrikken i Danmark er den største af sin slags i verden, som kører med høj automatiserede processer.
For at sikre det fortsat teknisk høje niveau af kompetencer i vores Process Engineering afdeling søger vi nu to ambitiøse og engagerede procesingeniører, som brænder for at arbejde med opgaver inden for design og optimering af procesanlæg.
Den rette profil vil ligeledes være med til at sikre, at CPKelcos procesanlæg til stadighed er bæredygtige og lever op til best practice inden for procesanlæg.

Du kan have forskellige indgangsvinkler til at søge jobbet hos os. Måske sidder du i en lignende stilling i en anden produktionsvirksomhed, men savner udfordringer eller er klar til en mere senior rolle.
Det kan også være, at du har procesanlægserfaring fra andre brancher og er nu motiveret for at arbejde med din viden og erfaring inden for et nyt spændende fagligt miljø.

Om jobbet
Som procesingeniør varetager du en alsidig position i virksomheden. Du får ansvar for at sikre forbedringer, optimeringer og testning af CPKelcos procesanlæg i samarbejde med dine kolleger fra Process Engineering afdelingen.
Herudover vil du skulle varetage troubleshooting af daglige udfordringer i driften samt får mulighed for at arbejde med forskellige typer af procesudstyr og enhedsoperationer. 

Med din erfaring inden for procesanlæg vil du også skulle arbejde med energioptimeringer og forbedringer af produktkvalitet samt være med til at sikre, at eksisterende procesanlægsløsninger lever op til CPKelcos høje krav til person- fødevare- og processikkerhed.
Du trives allerede godt i en specialistrolle og motiveres af at have indflydelse og tage ansvar for de opgaver og projekter, som Proces Engineering afdelingen løfter.
Du sikrer gennem planlægning, at opgaverne bliver prioriteret og leveret i den rette kvalitet.
Når større anlægsprojekter er i gang, falder det dig naturlig at lede procesudviklingen af disse.

Du tager ligeledes ansvar for at styre det samarbejde, der vil være på tværs især med R&D afdelingen, produktionen og øvrige fabrikker i koncernen.
Generelt vil du opleve fagligt dygtige kolleger, der støtter dig og en synlig ledelse, der supporterer. 

Din profil
•    Du er formentlig uddannet kemiingeniør, procesingeniør eller har en lignende uddannelse helst med erfaring fra fødevare- eller farmaceutisk virksomhed
•    Du er enten nyuddannet eller har et par års erfaring med design og optimering af procesanlæg
•    Du kan også være mere senior med +5 års erfaring inden for design og optimering af procesanlæg 
•    Du har flair for procesanlæggets tekniske detaljer
•    Du er vant til at designe nye løsninger på optimeringsopgaver herunder erfaring i P&I diagrammer
•    Du har erfaring med databehandling f.eks. grafisk visualisering og statistisk analyse
•    Du trives med at opsamle hands on erfaring i produktionen
•    Du kan kommunikere med operatører og øvrigt driftspersonale

Som person er du positiv og bidrager til det gode samarbejde. Du er resultatorienteret og god til at fokusere på de rette detaljer i forhold til at designe og optimere på eksisterende og nye løsninger. Du har et godt overblik og er god til at prioritere også under pres. Du tager ejerskab og udviser selvstændighed. Du arbejder struktureret og trives godt med at arbejde med både planlagte opgaver, akutte opgaver og tværfaglige projekter. Du er vant til at samarbejde både internt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere, hvor du tackler udfordringer på en professionel og løsningsorienteret måde.

Om at arbejde hos CPKelco
Organisatorisk bliver du procesingeniør i afdelingen Process Engineering, som består af 18 medarbejdere med ingeniørbaggrund, som er gode til at skabe resultater gennem nysgerrighed, engagement og faglig sparring. CPKelco er beliggende i Lille Skensved, 40 km fra København. Du tilbydes gode løn- og ansættelsesvilkår, pension, helbredssikring og bonusordning samt nødvendig uddannelse inden for dit fagområde. Du vil få kompetente kolleger i et professionelt og uformelt miljø, hvor der er en tillidsfuld tone, ansvar for helheden, synligt engagement og mod til at indrømme fejl. 

Din ansøgning
CPKelco ønsker den bedst egnede til stillingen og derfor varetages rekrutteringsprocessen af Capax Recruitment. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte rekrutteringskonsulent Marianne K. Petersen på telefon + 45 5168 9858.
Capax kontakter ansøgere og holder samtaler løbende. Du søger stillingen online på vores jobportal via følgende link..  Vi vil gerne have din ansøgning og CV hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er 21 oktober.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder