Gå til hovedindhold
Jobbet "Ambitiøs sektionsleder, Vand og natur" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ambitiøs sektionsleder, Vand og natur, Aarhus

Er du fagligt funderet i klimatilpasning, afløb eller natur? Og drives du af ledelse og udvikling af medarbejdere? Så er du måske vores stærke og ambitiøse sektionsleder.

Vi søger en sektionsleder til vores sektion i Aarhus, der har lyst til at være med til den videre udvikling af medarbejderne og fagområderne inden for klimatilpasning, afløb og natur/VVM. Sektionen der p.t. består af 15 personer, er kendetegnet ved en bred faglig mangfoldighed og et stort tværfagligt opgavefokus. Det er en sektion med et større vækstpotentiale.

Vi har brug for en sektionsleder, der - ligesom os - sætter kollegernes faglige og personlige udvikling højt. Du får 150 kolleger i vores enheder for Vand og natur der dækker hele landet.

En kombination af sektionsledelse og projektarbejde
Du bliver en del af afdelingsledelsen, hvor du i samarbejde med de øvrige sektionsledere og chefer i afdelingen vil være med til at sætte retningen og udvikle forretningen. Du vil ydermere indgå i et internt udviklingsforum for afdelingens sektionsledere. Den egentlige sektionsledelse kommer til at udgøre ca. 1/3 af din tid, hvor du vil:

  • Sikre sektionen udvikler sig fagligt og organisatorisk
  • Sikre en optimal ressourceudnyttelse og generel trivsel i sektionen
  • Sætte rammen for et velfungerende team af projektledere og specialister i sektionen
  • Rekruttere og introducere nye medarbejdere
  • Bidrage til, at vi når de strategiske målsætninger, vi har sat os for.

Ansvarlig for udvikling og fremdrift
I den øvrige tid vil du afhængigt af din profil være beskæftiget med at bidrage til at dyrke netværk og markedspotentiale, samt konkret opgaveløsning. Det vil være en fordel, hvis du har et godt netværk i branchen og en høj faglighed.

Det forventes, at du sammen med de øvrige medarbejdere vil:

  • Bidrage til synlighed hos kunderne og i markedet generelt
  • Lede og løse projekter
  • Bidrage til udvikling af forretningsområderne.

Højt fagligt niveau og flair for god personaleledelse
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på bachelor- eller kandidatniveau og har flere års erfaring inden for et eller flere af sektionens fagområder (afløb, klimatilpasning, natur og/eller VVM).

Herudover kan du nikke genkendende til følgende:

  • Du er proaktiv, opsøgende og igangsættende
  • Du er forandringsagent, går forrest og skaber følgeskab i en forandringsproces
  • Du brænder for at skabe engagement og motivation hos andre
  • Du kommunikerer åbent, ærligt og rettidigt
  • Du evner at skabe samarbejde på tværs af både fag og geografi
  • Du har interesse for at rådgive vores kunder på et højt fagligt niveau
  • Du har erfaring og interesse i ledelse i en vidensvirksomhed.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job i en afdeling, hvor der er fokus på trivsel, udvikling og høj faglighed.

Vi gør vores bedste for, at alle medarbejdere har mulighed for personlig og faglig udvikling med indflydelse på egne arbejdsforhold. Som afdeling er vi kendetegnet ved, at der er et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og stor faglig stolthed.

Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer.
 
Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: 

Henrik Nielsen, afdelingschef
Vand og natur
Tlf: 2030 6330       

Vi indkalder løbende til interviews og ser frem til at modtage din ansøgning og cv senest 9. juni 2019.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder