Jobbet "Ambitiøs projektkonsulent til understøttelse af stort projektmiljø" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Energinet har vi travlt med at realisere vores vision ”Grøn energi for en bedre verden”. Det betyder bl.a. en stærkt voksende portefølje af anlægsprojekter i el-transmissionsnettet. Derfor har vi et ønske om at styrke udviklingen af vores projektmiljø og -kompetencer, og her har vi brug for en skarp projektkonsulent til at være med til at sikre og udbygge en effektiv projektstyring. Som vores nye kollega får du en vigtig rolle, hvor du fungerer som primær support til afdelingslederen for Projektledelse og selvstændigt varetager en række PMO-aktiviteter. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Planlægning, drift og udvikling af projektmodel og -miljø
Du bliver en del af afdelingen Projektledelse i en nyoprettet projekt- og ledelsessupportgruppe bestående af dig og tre kolleger.

I samarbejde med kolleger indenfor fagmiljøet er du med til at sikre løbende opdatering og udvikling af vores projektmodel, projektstyringsværktøjer og -praksis, så vi til enhver tid stiller velfungerende og effektive værktøjer til rådighed for projektlederne. Derfor arbejder du bl.a. med at indsamle, behandle og sikre stillingtagen til forslag om ændringer og forbedringer af vores projektmodel og -processer i en god konstruktiv dialog med forretningen. Med din analytiske sans er du selv den, der proaktivt kommer med løsningsforslag til problemstillinger og aktiviteter i relation til understøttelse af anlægsprojekterne. Du supporterer organisationens anvendelse af projektmodellen herunder drift og udvikling af vores interne projektuddannelse. Til vores portefølje af anlægsprojekter udarbejder du faste og ad hoc-rapporteringer af projektfremdrift, -risici, -økonomi og øvrig målopfyldelse. Som en vigtig og repræsentativ støtte til fagmiljøet og afdelingslederen for Projektledelse er det også dig, der udarbejder præsentationer, forbereder til og planlægger/faciliterer møder og workshops relateret til både drift og udvikling. Sidst - men bestemt ikke mindst - bidrager du til at styrke det gode samarbejde og koordinerer med organisationens øvrige projektstøttende funktioner og interne samarbejdspartnere.

Glæd dig til et udadvendt og afvekslende job med mulighed for bred faglig sparring i en vigtig funktion for ledelsen af vores projektmiljø. Energinet er en fleksibel arbejdsplads med stor fokus på din personlige og faglige udvikling.

Akademisk profil med drive og samarbejde som første prioritet
Du har en relevant videregående uddannelse, en stærk analytisk tilgang og flere års erfaring - ideelt med projektunderstøttelse i en større organisation. Du er en erfaren bruger af MS Office-pakken og forstår at bruge værktøjer til rapportering og præsentationsmateriale af høj kvalitet. Din rolle indebærer en lang række kommunikationsopgaver, og du skal derfor være skarp i både din mundtlige og skriftlige kommunikation. 

Som person er du ambitiøs, har et godt drive og forstår at skabe værdifulde relationer. Du får energi af at samarbejde bredt med kolleger på tværs af organisationen – også når det kræver, at du skal udfordre løsninger og bruge din gennemslagskraft konstruktivt. Desuden har du en positiv tilgang til læring, og du både evner og har lyst til at lære og prøve nyt.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 28. juni 2020. Vi forventer at holde samtaler 3. juli 2020. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Frank Fuglsang på telefon 23 33 87 29. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.