Gå til hovedindhold

Maskinmesterskolen København (MSK) søger en ambitiøs og passioneret forsknings- og udviklingsleder, der skal stå i spidsen for implementeringen af en seriøs forsknings - og udviklingsstrategi. Ydermere skal den nye forsknings-og udviklingsleder stå i spidsen for MSK’s forskningsopgaver, herunder bidrage aktivt til at koble forskning, uddannelsen og praksisudvikling.

Den nye forsknings- og udviklingsleder får endvidere det ledelsesmæssige ansvar for udviklingen og driften af skolens to videncentre inden for henholdsvis Anvendt køleteknik og Innovation.

Om jobbet
Forsknings- og udviklingslederen er en nyoprettet stilling med mulighed for at præge jobbets indhold.
Opgaven bliver at varetage følgende centrale områder:

  • MSK’s politik og strategi på forsknings- og udviklingsområdet.
  • Videreudvikle grundlaget og arbejde med MSK’s forsknings- og udviklingsaktiviteter.
  • Fortsat kvalificering af MSK’s arbejde med anvendt og praksisnær forskning med et særligt blik på metodeudvikling, forskningsetik og videnomsætning.
  • Bidrage til at videreudvikle videngrundlaget for maskinmesteruddannelsen i tæt samspil med de faglige miljøer.
  • Ledelse af centrale udviklingsaktiviteter og -projekter.
  • Bidrage til kapacitetsopbygning af forskningskompetencer hos underviserne.
  • Videreudvikle nationale som internationale netværk, samarbejder og partnerskaber om anvendt og praksisnær forskning.
  • Præsentation af MSK nationalt som internationale i forskellige samarbejdsrelationer på forskningsområdet.
  • Ledelse af MSK’s to videncentre (Anvendt køleteknik og Innovation), herunder strategi, udvikling og drift.

Om dig
Vi forventer følgende kompetencer:

  • Indsigt i et eller flere professionsområder i relation til maskinmesteruddannelsen.
  • Erfaring med at udvikle og gennemføre større professionsrelevante forskningsprojekter, herunder forsknings- og udviklingsprojekter med ekstern finansiering.
  • Erfaring med at inddrage relevante professionsområders praksis i konkret forskningsvirksomhed.
  • Erfaring på docentniveau med ledelse og udvikling af forskningsmiljøer og uddannelser, eksempelvis fra vejledning af ”undervisere der forsker” eller ph.d’er.
  • Relevant netværk inden for forskning, uddannelse og praksis.
  • Gerne internationale forskningsmæssige erfaringer som f.eks. erfaring i form af internationale publicering eller ledelse af internationale forskningsprojekter.
  • Stærke projektledelses- og planlægningskompetencer, herunder strukturelle udviklingsprocesser.
  • Stærke kommunikative evner.
  • Stor dygtighed i både interne som eksterne samarbejdsrelationer og netværk.
  • Du er effektiv i opfølgning og eksekvering, og kan bevarer overblikket.
  • Du er synlig, anerkendende og tillidsfuld, men kan også stille krav.
  • Du er en teamspiller.

Du får det personalemæssige ansvar for medarbejderne i de to videncentre. Forsknings- og udviklingslederen refererer til uddannelses- og forskningschefen.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job i en dynamisk institution med dygtige og engagerede kollegaer. Dit daglige arbejdssted vil blive MSK, Gyrithe Lemchesvej 20, Kgs. Lyngby. Tiltrædelse pr. 1. januar 2018.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelses- og forskningschef Lene Daugaard på lda@msk.dk /mobil 2944 8412.

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning vedhæftet CV og relevant dokumentation til uddannelses- og forskningschef Lene Daugaard via "Ansøg" linket senest 26. november 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Lyngby
keyboard_arrow_up
Startdato
06. november 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
26. november 2017
phone
Kontakt
Lene Daugaard
Tlf.: 2944 8412
work
Jobtype
Fastansættelse

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.