Jobbet "Ambitiøs og erfaren projektchef til Swecos team for havne- og vandbygning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Din erfaring og kompetencer vil blive bragt i spil på mange af vores store og udfordrende projekter, herunder eksempelvis:

– Energiøen i Nordsøen

– Tilstands- og levetidsvurdering af 46 kyst- og havneanlæg på den jyske vestkyst

– Stor rammeaftale for Odense Havn

Du vil endvidere indgå i et tæt samarbejde med teamets ledelse og arbejde med vores forretnings- og markedsudvikling inden for havne- og vandbygning, herunder relationsopbygning med strategiske samarbejdspartnere m.m. Vores position og ry i markedet vidner om høj ekspertise og kompetente medarbejdere, hvor Sweco er en fremtrædende rådgiver inden for vandbygningsområdet.

Team & Organisationen
Du vil blive del af et team med dygtige kolleger og specialister inden for kyster, klimatilpasning, geoteknik, havne- og vandbygning, der samarbejder på tværs af landeselskaberne i Sweco koncernen.

I teamet lægger vi stor vægt på at være en professionel, imødekommende og engageret samarbejdspartner for vores kunder. Som projektchef er du ansvarlig for en sikker projekteksekvering, og vil skulle bidrage til løbende optimering og udvikling af vores processer i tæt samspil med vores kunder og samarbejdspartnere.

Vores projektportefølje omfatter alle typer af havne- og vandbygningsprojekter lige fra mindre lystbåde- og fiskerihavne til større industrihavne, færge- og containerterminaler samt kunstige øer m.m. Uanset størrelse leverer vi et gennemarbejdet projekt med henblik på den bedste tekniske, økonomiske og bygbare løsning, hvor udførelsen af projektet indtænkes tidligt i projekteringsfasen.

Vi arbejder helhedsorienteret med vores projekter med fokus på at skabe multifunktionelle løsninger gennem tværfaglig og integreret rådgivning med henblik på at opnå størst mulig værdi for vores kunder og deres projekter.

Din profil

– Du er faglig stærk med mange års erfaring med projektledelse af tværfaglige anlægsprojekter samt udarbejdelse af udbudsmateriale.

– Du har en stor procesforståelse for projekteringsforløbet, og tænker naturligt i udvikling af organisation og optimering af tværfaglige processer som del af den integrerede rådgivning.

– Du er er god til at samarbejde med kunder og har et stort netværk i branchen som bringes aktivt i spil i forbindelse med udvikling af vores forretning.

– Du er udadvendt med et selvstændigt drive og finder motivation ved at præge fremtidens samfund i en bæredygtig retning.

– Du har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk, og er en holdspiller, der evner at omgås i et dynamisk arbejdsmiljø med stor diversitet.

Arbejdsstedet er på et af Swecos mange kontorer i Danmark (København, Aarhus, Odense, Aalborg, Kolding, Silkeborg, Slagelse, Sønderborg, Herning, Viborg m.fl.). Du er meget velkommen til at kontakte Teamleder Andreas Friis 53721655 (Andreas.Friis@sweco.dk) eller Teamleder Mustafa Shaker på 60153966 (Mustafa.Shaker@sweco.dk), hvis du vil høre mere om stillingen. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter så snart som muligt og senest d. 21/10-2022.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.