Jobbet "Ambitiøs Network Engineer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ambitiøs Network Engineer til Netcompany Operations
Dine arbejdsopgaver:
Netcompany Operations er en ung driftsorganisation med ca. 90 dygtige teknikere, der varetager den samlede IT-drift for Netcompany og vores kunder; fra installation, konfiguration og opsætning af alle miljøer til deploys, automatiseringer, driftsoptimeringer og al infrastruktur.

Som vores nye Network Engineer vil du indgå som en del af vores infrastrukturteam, hvor du vil arbejde med daglig drift og vedlighold af såvel Netcompanys Cisco netværk som netværk for mere end 50 af vores kunder. Du vil varetage spændende og udfordrende opgaver inden for alle dele af netværk; både LAN, WiFi og netværk i Netcompanys moderne datacentre.

Blandt dine primære arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Vedligehold og udvidelse af vores administrative netværk (LAN)
  • Opgaver i hold til netværkssikkerhed via arbejde med Cisco Firewalls
  • Vedligehold af netværksovervågning og logopsamling via Orion og Splunk
  • Tæt samarbejde med specialister inden for server, storage og backup 

Om vores nye kollega
Du kan enten være nyuddannet eller have et par års erfaring fra en lignende rolle, hvor du har beskæftiget dig med drift af netværk. Vigtigst er, at du kan løse opgaver, som spænder over routing, switching, WLC, sikkerhed og LAN, og har lyst til at udvikle dig inden for driftsområdet.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Har en teknisk uddannelsesbaggrund som eksempelvis datatekniker eller datamatiker
  • Har grundlæggende viden om Cisco netværksteknologier og certificering på CCNA eller CCNP niveau
  • Er selvkørende og god til at planlægge, strukturere og dokumentere dit arbejde
  • Taler og skriver dansk flydende 

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du kan opnå og opretholde en sikkerhedsgodkendelse via PET.

Vi tager ansvar for din udvikling og karriere
Der er en ganske simpel grund til at, vi i bliver betroet nogle af Danmarks mest betydningsfulde projekter. Vi leverer hver gang, og det skyldes udelukkende, at vi har branchens dygtigste medarbejdere, der alle har kode under neglene og en stor IT-teknisk forståelse. Vi kan garantere, at du kommer til at være en del af et team, som kan matche dit faglige niveau.

Når du starter hos os, bliver du en del af vores Netcompany Academy. Vi tror nemlig på, at løbende uddannelse gennem hele din karriere, er central for at sikre optimal udvikling og læring. Via vores academy vil du udvikle dig langt hurtigere end noget andet sted i branchen. I tæt samarbejde med din mentor, får du mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver, roller og kunder, så du selv kan præge din karriere i Netcompany.

Ingen prioriterer det sociale højere end os
I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Fra legendariske fester, fredagsbarer og teamevents, til sportsklubber, gaming nights, wakeboarding og meget andet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden godt og har det sjovt sammen.

Er du klar til tage din karriere til næste niveau?
Upload din ansøgning, dit CV og dit karakterbevis til vores rekrutteringssystem via linket.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, og samtaler vil afholdes løbende.

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, race, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder