Jobbet "Ambitiøs IT-tekniker med erfaring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Netcompany søger vi en IT-tekniker til vores IT-Services afdeling, hvor du vil indgå i et ambitiøst team med 13 dygtige kolleger, der sikrer den interne drift og support i organisationen.

I jobbet som IT-tekniker i Netcompany, vil du få spændende og udfordrende opgaver inden for alle dele af vores interne systemer. Dette gælder både installation og konfiguration af servere, automatisering via Powershell, håndtering af alarmer, brugerstyrring og projektarbejde.

Dine arbejdsopgaver og udfordringer
Som IT-tekniker vil du indgå i daglig drift og support af Netcompanys interne løsninger, samt vedligholde, forbedre og styre Netcompanys serverplatforme. 
Din hverdag vil derudover være præget af opgaveløsning indenfor sikkerhed og patching af servere og applikationer. IT-Services er en ambitiøs afdeling, hvor du skal være parat til at yde teknisk støtte til projekter og leverancer, og det er derfor vigtigt at du har gode samarbejdsevner, da du vil indgå i tæt samarbejde med hele organisationen, herunder Netværk, Storage- og Backupteams.

Profil og tekniske kompetencer
Som nyansat i Netcompany, erfaren eller ej, vil de fleste opleve en stejl læringskurve, hvorfor det er altafgørende at du som person, er læringslysten og sulten efter ny viden. Dog forestiller vi os, at du har konkret erfaring med følgende teknologier:

  • Microsoft Server Roles and Features (fx AD, DNS & DHCP)
  • Microsoft Windows Failover Cluster
  • Exchange 2016 & O365
  • Microsoft SharePoint Server farm
  • Indgående erfaring med Powershell scripting
  • Netværk, firewall (gerne CISCO)
  • Team Foundation Server
  • Drift og vedligeholdelse af Microsoft SCCM
  • Microsoft SQL Server

Derudover vil det være en fordel, men ikke et krav, hvis du kan nikke genkendende til bygning af software pakker til distribution via SCCM, drift af Linux, har kendskab til Microsoft Intune (Autopilot), Microsoft FTP, Certifikat, authentication, ADFS, Loadbalancers, Visual Studio, Azure Services og Linux servere.

Som person, er du;
En udpræget teamplayer og sparringspartner, med interesse i at løfte dit eget og ikke mindst dine kollegers vidensniveau. Du vil formentlig være opdateret på nye teknologier, da du helt enkelt ikke kan lade være. Du skal du være selvkørende, driftsorienteret, og ikke være bange for at påtage dig ansvar fra din første arbejdsdag. Du skal være struktureret og kunne disponere din tid, og dokumentere dit arbejde. Til gengæld garanterer vi, at du bliver en del af en central og professionel afdeling, i en ambitiøs virksomhed der bestræber sig på at arbejde med de nyeste teknologier, og i en virksomhed der mener der, når vi siger, at vi gør en forskel. 

Ingen prioriterer det sociale højere end os 
I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Fra legendariske fester, fredagsbarer og teamevents til sportsklubber, gaming nights, wakeboards og meget andet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden godt og har det sjovt sammen.

Om vores nye kollega
Vi har travlt, og vi ønsker os endnu flere dygtige kolleger, der kan bidrage til, at vi fortsætter med at være stolte af den service vi leverer til vores kolleger.

Som vores nye IT-tekniker hos IT-Services forestiller os, at du:

  • Er uddannet som Datamatiker, Datateknikker eller tilsvarende, og mindst har to års erfaring med drift af servere miljøer.
  • Er fleksibel og med på at yde en ekstra indsats sammen med dine kolleger, når det er nødvendigt
  • Behersker dansk og engelsk, på både skrift og i tale.

Upload din ansøgning, CV og karakterbevis til vores rekrutteringssystem via linket i øverste højre hjørne. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, race, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder