Chr. Hansen er i hastig vækst og udbygger løbende sine produktionsfaciliteter, hvor automationssystemer spiller en vigtig rolle, herunder; SCADA/DCS/Batch, robotautomation og PLC’er. Vi anvender især AVEVA og ABB automation, ABB, Allen Bradley og Siemens PLC’er og ABB, Staübli og UR robotter. Det stadigt større antal automationssystemer og kompleksiteten heraf, medfører et stigende behov for kompetencer inden for automation.

Dit nye team
Vores automationsteam på 7 medarbejdere er en del af Teknisk Service på + 50 medarbejdere og vores opgaver er primært at supportere forskellige produktionsafdelinger med at forbedre og fejlfinde på automationssystemer, samt at foretage mindre udvidelser og optimeringer på systemerne. 

Sekundært deltager teamet i projektering af nye anlæg/systemer, som styres af vores Engineering afdeling. Her kan arbejdsopgaverne omfatte design, review, programmering og/eller test, især med henblik på at erhverve sig viden om systemerne, inden de overdrages til Teknisk Service. 

Dine fremtidige opgaver 
Du vil få en varieret hverdag med fokus på forbedring og optimering af vores PLC og SCADA systemer samt udbedring af akutte problemer relateret til vore automationssystemer, som bl.a. kan omfatte: 

  • Analyse af rapporterede fejl i programsekvenser og/eller hardwarekomponenter
  • Afhjælpning af bruger eller kode genererede fejl i vore processer
  • Optimering af PLC programmer/sekvenser 
  • Forbedre brugervenligheden og/eller produktiviteten af vore systemer
  • Energi- og procesoptimering af vore anlæg 

Chr. Hansen opererer i fødevare og Human Health verdenen, og vi arbejder derfor under GMP-regler lige som vores processer er designet ud fra S88 standarden for batchstyring. Interesse for eller erfaring med dette område vil være en fordel. Ligeledes bevirker dette at strukturering og opdatering af tilhørende dokumentation er en vigtig opgave. 

Din baggrund og erfaring 
Vi forestiller os at du har en videregående teknisk uddannelse, hvor automation indgår – gerne som overbygning på en håndværksmæssig baggrund i form af elektriker eller automatiktekniker. 2-3 års erhvervserfaring med automationssystemer vil være ønskeligt. Derudover leder vi efter en person der har flere af følgende kvaliteter: 

  • Interesse for SCADA systemer – f.eks. Intouch, Archestra eller lign.
  • Kendskab til programmering af PLC’er og konfiguration af tilhørende I/O netværk. Vi bruger primært Allen Bradley, men f.eks. Siemens kan også forekomme
  • Viden om sikkerhedskomponenter; sikkerhedsrelæer, sikkerheds-PLC’er eller lign. relevant
  • Kendskab til betjening/programmering af robotter, f.eks. ABB, Staubli, Fanuc, UR vil være en fordel
  • Erfaring med at deltage i projektforløb, herunder design, konstruktion, test samt brugervejledning

Som person håber vi du er analytisk, hjælpsom, energisk og god til at bevare overblikket. Du kan begå dig i et, til tider, hektisk miljø med mange stakeholders. Vi arbejder som et Team og det er derfor vigtigt at have gode samarbejdsevner. Samarbejdet med vore operatører kræver at du kan tale og forstå dansk og behersker engelsk på teknisk niveau. 

Ansøgningsfrist og yderligere information
Hvis du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Manager Maintenance Tore T. Neidel på mobil +45 2224 3950 eller mail dktone@chr-hansen.com.

Deadline for ansøgning er den 5. februar 2023, men send gerne din ansøgning samt CV snarest, da vi interviewer løbende. Du bedes sende din ansøgning via vores online rekrutteringssystem. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.