Gå til hovedindhold

Advarsel

  • Vælg by for at benytte afstandsberegner
  • Vælg by for at benytte afstandsberegner
Jobbet "Ambitiøs afløbsingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ambitiøs afløbsingeniør med interesse i projektledelse

Er du klar på en udfordring? Har du lyst til at blive en central del af kontoret i Orbicons Aalborg-afdeling indenfor klimatilpasning og afløb? Så er det DIG, vi søger til et selvstændigt og spændende job, med stor mulighed for at præge dit arbejdsliv. 

Orbicon har et ønske om at blive mere toneangivende i Nordjylland. Vi søger derfor en kollega, der har lyst til at være med til at opbygge stærke kompetencer indenfor klimatilpasning og afløb. Du tager medansvar for at vi markerer os i lokalområdet og får nye, spændende opgaver.
 
Dine arbejdsopgaver vil primært være indenfor projektering, udbud, byggeledelse, fagtilsyn samt arbejdsmiljøkoordinering. Desuden vil der være tværfaglige klimatilpasningsopgaver.
Du skal være med til at få projekterne i mål, fra start til slut - typisk i samarbejde med andre faggrupper.
 
Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en uddannelse som understøtter ovennævnte kompetencer, og at du har minimum tre års erfaring primært med arbejde indenfor vand- eller afløbsbranchen.
Du har erfaring med projektering af anlægsprojekter og tilsyn. Du sætter en ære i at forstå kundernes behov og levere rådgivning på et højt niveau indenfor den aftalte tid og økonomi.
 
Personlige kompetencer
Du arbejder selvstændigt, har et godt overblik, gode samarbejdsevner, og du kan rumme kunders og kollegaers forskelligheder. Du begår fejl, men har mod til at indrømme og lære af dem. Du er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt, og du har nemt ved at begå dig blandt mennesker. Du kan lide at udvikle funktionelle løsninger, som giver værdi til det samlede projekt, og du tager kundens specifikke behov og ønsker til efterretning. Du trives i et åbent, humoristisk og uformelt miljø, hvor samarbejde og feedback er en naturlig del af hverdagen. Du synes, det er fedt at få lov at skabe resultater, og du tænder på at være med til at udvikle kontoret over en årrække.
 
Vi tilbyder

  • Et spændende og fagligt udfordrende job, hvor du vil få en central rolle i kontorets udvikling både fagligt og socialt.
  • Oplæring som projektleder gennem projekterne og Orbicons interne projektlederuddannelse.
  • Du vil komme til at indgå i et fællesskab med fokus på sammenhold og faglighed, hvor vi løser opgaverne sammen til glæde for vores kunder.
  • Omkring 600 engagerede kollegaer, der er klar til at tage imod dig og understøtte projekterne og kontorets udvikling.
  • Du bliver ansat i en rådgivervirksomhed med en stærk social profil og vægt på trivsel, begejstring og faglig udvikling.

Ansøgning
Send os din ansøgning senest den 16. september via "Ansøg" linket. Tiltrædelse ønsker vi snarest muligt og vi behandler derfor ansøgningerne løbende. Eventuelle spørgsmål om stillingen rettes til afdelingschef Tove Nyegaard på tlf.: 2924 9053, tony@orbicon.dk, projektleder Peter Plejdrup Poulsen på tlf.: 5162 4277, pepp@orbicon.dk, eller markedschef Kasper Førby Laden på tlf.: 2715 3722, kala@orbicon.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder