Jobbet "Ambitiøs afdelingsleder MiB til vores brandrådgivningsenhed" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at løfte et stærkt navn inden for brandrådgivning til nye højder og kan du skabe udvikling og vækst uden at gå på kompromis med kvaliteten? - Så er du måske vores kommende afdelingsleder for brandrådgivningsenheden i Hundsbæk & Henriksen A/S

Da vores leder af brandrådgivningsenheden ønsker at overgå til en seniorordning, søger vi hans efterfølger.

Som brandafdelingsleder hos os

  • bliver du en del af en agil virksomhed med korte beslutningsveje
  • får du en central rolle i en afdeling med godt kundegrundlag og god opgaveportefølje
  • får du frihed og ansvar til at forme jobbet og afdelingen
  • bliver du udfordret fagligt med at skabe innovative løsninger inden for brandrådgivning
  • får du selv erfaringen og arbejder ”all round” med mange forskellige opgavetyper
  • får du et stort netværk og samarbejder i øjenhøjde
  • Kan du trække på et godt bagland i resten af organisationen, som råder over viden og erfaringer inden for rådgivningsfagene konstruktioner, VVS, og El.

Om brandrådgivningsafdelingen
Brandrådgivningsafdelingen i Hundsbæk & Henriksen A/S har etableret sig som et stærkt navn inden for brandrådgivning i hele Danmark. Afdelingen, som p.t. er koncentreret omkring vores afdeling i Horsens, beskæftiger i øjeblikket 3 brandingeniører og er en særdeles velfungerende enhed med selvstændigt markeds- og kundeansvar - og betydeligt vækstpotentiale. På sigt er det planen at placere brandrådgivere i flere af vores afdelinger og vi opfordrer derfor kandidater fra alle dele af landet til at ansøge.

Som afdelingsleder af brandrådgivningsafdelingen vil du komme til at forme afdelingen, i tæt samarbejde med adm. direktør Niels Lerbech Sørensen, i udstrakt frihed, idét de fleste beslutninger kan træffes på afdelingsniveau. Foruden ansvar og indflydelse på brandafdelingen, vil du desuden indgå i firmaets ledergruppe og herigennem få medindflydelse på hele firmaets strategiske retning.

Dine opgaver, som afdelingsleder for brandrådgivningsenheden
Sammen med nuværende brandafdelingsleder, bliver din første opgave at sikre en god overdragelse, for herigennem at bevare den tillid, som vores medarbejdere og kunder har til Hundsbæk & Henriksen A/S.

Herudover vil dit daglige arbejde hovedsageligt bestå i:

  • Afdelingsledelse af brandrådgivningsenheden, herunder målrettet indfri de strategiske mål for afdelingen samt varetage den daglige drift, herunder afdelingens interne økonomi, sagsbehandling og kontrakt- og forsikringsforhold på sager
  • Projektledelse på brandrådgivningsopgaver, hvorved du vil indgå i interne og eksterne projektteams, som en konstruktiv, innovativ og analyserende deltager, med henblik på at opnå de bedste totalløsninger
  • Fastholdelse og udvikling af det faglige niveau i brandafdelingen, herunder sikre videndeling, tværfaglig koordinering samt understøtte afdelingens medarbejderes behov for efteruddannelse og certificering til relevante brandklasser
  • Markedsføring af firmaets og afdelingens ydelser i samarbejde med firmaets kommunikations- og markedsføringsafdeling

Den rigtige kandidat til stillingen har lysten og viljen til ovenstående og:

  • En uddannelse som ingeniør eller konstruktør, suppleret med en Master i Brandsikkerhed (MiB)
  • Har erfaring fra tilsvarende job, og gerne fra rådgivende ingeniørvirksomhed
  • Har en bred erfaring med aktive og passive brandtekniske foranstaltninger, risikoanalyse, lovgivning, brandregler og vejledninger m.v.
  • Leverer høj faglig kvalitet og er vant til at tage ansvar og skabe sammenhæng mellem eget og andre fag
  • Formulerer sig ubesværet på dansk og gerne engelsk, og er generelt en stærk formidler af sin faglige viden

Lyder ovenstående som noget for dig, så tag fat i os til en uforpligtende snak med det samme!

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte

Adm. direktør Niels Lerbech Sørensen nls@huh.dk tlf. 7943 5377

Ansøgning
Vi holder løbende samtaler, så send os din motiverede ansøgning og dit CV hurtigst muligt på nls@huh.dk - Mærk din ansøgning med ”Afdelingsleder Brand” i emnefeltet.

Ansøgningsfristen er d. 16. november 2018

Løn og ansættelsesvilkår modsvarer de krav, der stilles til jobbet, og indeholder endvidere en forsikringsordning, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder