Jobbet "Ambitiøs afdelingschef " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ambitiøs afdelingschef til at drive yderligere vækst inden for byggeledelse og arbejdsmiljø

Som afdelingschef for Byggeledelse & Arbejdsmiljø bliver du med base i København ansvarlig for et forretningsområde med en solid markedsposition og stærke, tætte kunderelationer. Afdelingen er i vækst, og du skal være med til at vækste den yderligere. 

Afdelingen tæller i alt 43 medarbejdere fordelt på to team; Byggeledelse med 32 medarbejdere og Arbejdsmiljø med 11 medarbejdere. Ledelsesteamet i afdelingen består ud over dig af to gruppeledere for hhv. Byggeledelse og Arbejdsmiljø, men vi forventer, at dit ledelsesteam udvides i antal i takt med, at du skaber vækst i dit område. 

Afdelingen løser projekter for både offentlige og private kunder inden for byggeledelse samt arbejdsmiljøkoordinering i både projekterings- og udførelsesfasen af et byggeri. 

Du kan vækste vores position på markedet
Der er klare ambitioner for afdelingen inden for begge kompetenceområder (Business Plan 2020). I forhold til Byggeledelse bliver din opgave at sikre en fortsat stabil tilgang af nye opgaver i takt med, at nogle af de nuværende projekter i afdelingen afsluttes. Det er et stærkt hold af byggeledere, der er tilknyttet afdelingen med en god fordeling mellem yngre og erfarne medarbejdere og en god blanding af kompetencer inden for byggestyring. For Arbejdsmiljøsegmentet er der en unik mulighed for at vækste opgaveporteføljen. Vi har nogle af de dygtigste eksperter i markedet og efterspørgslen er stor, så vi har en forventning om, at området kan vækste markant frem mod 2020. 

Du bliver ligeledes en del af Planning & Designs ledelsesteam og får kolleger i hele landet. Strategien er at afdelingen skal være landsdækkende, og det skal du realisere i tæt samarbejde med dine ledelseskolleger i Jylland og på Fyn. Målet er en afdeling på 80 medarbejdere inden udgangen af 2020. 

Derudover sikrer du den daglige drift og udvikling i tæt samarbejde med dine gruppeledere og medarbejdere. Dvs. at du har fokus på udvikling og implementering af afdelingsstrategier, økonomiske mål, ressourcebehov, projektgennemgang af igangværende projekter, salgs- og markedsaktiviteter, opfølgning på kundetilfredshed, tiltrækning af nye, dygtige medarbejdere m.m. 

Erfaren leder med stærkt kommercielt mindset
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller noget andet tilsvarende - meget gerne suppleret med en projektledelsesuddannelse. Derudover har du dokumenteret solid linjeledelseserfaring - gerne med ledelses af ledere. Udover din ledelseserfaring har du min. 7 års erfaring som projektleder eller byggeleder på store komplekse projekter i en ledende rolle fra bygge- og anlægsbranchen, gerne fra flere roller som bygherre, rådgiver og/eller entreprenør, og du har et solidt kundenetværk inden for såvel det offentlige som private kundesegment. 

Du er kendt for dit kommercielle mindset og for at være god til at opbygge og fastholde relationer. Du er resultatorienteret, engageret og en dygtig forhandler. Ligeledes er du analytisk, struktureret og arbejder selvstændigt, og derigennem holder du også altid det komplette overblik over dit forretningsområde og egne opgaver. Sidst men ikke mindst har du gennemslagskraft og det at tage ansvar og følge opgaver til dørs falder dig helt naturligt. 

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Kontaktinformation
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads så kontakt divisionsdirektør for Planning & Design Jørgen Thomsen på tlf.: +45 2723 6606. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 21. oktober 2018. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder