Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

PR electronics er kendt for at levere produkter af meget høj kvalitet til vores kunder. I denne stilling som Softwareudvikler får du mulighed for at spille en vigtig rolle i at sikre, at vi fortsat lever op til kundernes forventninger til høj kvalitet i et PR produkt.

Du bliver en del af vores R&D afdeling og vil referere til Udviklingschefen. I dit daglige arbejde vil du arbejde tæt sammen med dine ca. 25 kollegaer i R&D afdelingen med særligt fokus på at udvikle nye kundeorienterede brugerplatforme og applikationer.

Du vil passe godt i stillingen, hvis du har en uddannelse som elektronikingeniør, IKT-ingeniør, datalog eller lignende og gerne med flere års erfaring.  
 
I rollen tilbydes 

  • Pionerrolle i specifikation og udvikling af nye platforme og applikationer
  • Programmering af script sprog til industrielle applikationer (EDDL, FDT/DTM mf)
  • Udvikling af firmware til embedded mikroprocessor platforme 

Rollen bærer præg af en pionerrolle, da dit primære arbejdsområde bliver at udvikle nye kundeorienterede brugerplatforme og applikationer.
 
Kompetencer
For at kunne få success i rollen er følgende kompetencer væsentlige:

  • Udvikling af intuitive User Interfaces til f.eks. IOT applikationer
  • Naturlig interesse for user experience UX, og evt. kendskab til anvendelse af UX værktøjer
  • Erfaring med udvikling til platforme som Android, iOS, Windows og måske Linux
  • Du interesserer dig for nye trends og teknologier og anvender dem gerne i dit arbejde
  • .NET, Java, C++, C#, HTML 5

 
Som person søger vi efter en, der har lyst til at udvikle sig selv og sit fag i tæt samarbejde med kollegaer. Du er selvstændig og initiativrig, og har et drive inden for alle faser i softwareudviklingsprocessen; fra analyse, krav og design over implementering til dokumentation, test og release. Du er positiv og udadvendt holdspiller, der trives ved at lære og lære fra dig.
Du er nysgerrig, videbegærlig, lærenem og du er hurtig til at sætte dig ind i kundens forretning, således at kvalitet og værdiskabelse sikres.

PR electronics tilbyder
En spændende og udfordrende stilling i en fremadstormende international virksomhed med produktion i Danmark. Et fagligt stærkt miljø med erfarne specialister, hvor vi fokuserer på kontinuerlig personlig og faglig udvikling. En virksomhedskultur, hvor vi hjælper hinanden, og hvor åbenhed, vidensdeling og sparring er en naturlig del af det daglige arbejde.

Løn og ansættelsesforhold er attraktive og inkluderer fordelagtig bonus og pensionsordning. Derudover tilbyder PR electronics et væld af personalegoder blandt andet kantineordning, sundhedsforsikring og eget fitnesscenter.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen , er du velkommen til at kontakte Software Manager, Flemming Sørensen på telefon 2019 2447. Vi ser frem til at høre fra dig.
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Rønde
keyboard_arrow_up
Startdato
30. september 2016
keyboard_arrow_down
Slutdato
31. oktober 2016
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse