Jobbet "Akustiker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med i udviklingen af Danmarks største akustikafdeling? Kan du ”lytte til indretning” og brænder du for at finde løsningen på akustiske problemstillinger? Så kan det være det er dig vi søger!

Acoustica - Swecos akustikafdeling - søger dygtige akustikere, der har lyst til et spændende og alsidigt job - Uanset om du er i starten af din karriere, eller en mere erfaren akustiker, der har lyst til nye og spændende udfordringer.

Du vil blive en del af Danmarks største akustikafdeling med flere end 30 dygtige kolleger i Aarhus, København, Aalborg, Kolding, Viborg og Odense.

Vi arbejder bredt og tværfagligt
Opgaverne i Acoustica er mangeartede, da vi byder ind med ekspertviden på alt fra akustik i kulturbyggerier, over støj og vibrationer i industrien, og til miljøvenlige tiltag hvor kortlægninger og støjreduktion er i fokus.

Det vil være en fordel, hvis du i din profil kan nikke genkendende til flere af nedenstående områder, som du enten har erfaring med, eller du brænder for at komme til at arbejde tværfagligt med:

  • Støj i infrastrukturprojekter bl.a. inden for vejtrafik, togtrafik eller flytrafik
  • Ekstern støj - fx fra virksomheder, skydebaner, vindmøller m.m.
  • Støj- og vibrationer, både internt i industrien samt i bygge- og anlægsprojekter
  • Maskinakustik og maskinvibrationer
  • Bygnings- og rumakustik

Ligeledes er det en fordel, hvis du har erfaring med beregningsprogrammer såsom SoundPlan, Odeon, NoMes og GIS-værktøjer.

Ansvar, samarbejde og nysgerrig faglighed
Du vil i hverdagen have kontakt til mange mennesker både internt og eksternt. Derfor er det nødvendigt, at du har gode kommunikationsevner.

Vi forestiller os, at du er:

  • Uddannet civilingeniør, gerne med speciale i akustik
  • God til at kommunikere - primært på dansk - i både skrift og tale
  • I stand til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • God til at arbejde struktureret og omsætte teori til praksis

Vi lægger desuden vægt på dine evner til at opbygge relationer både internt i Sweco og til vores kunder, hvorfor en åben og tillidsvækkende natur er en vigtig egenskab i vores fælles samarbejde på tværs.

Vil du med i afdelingen?
I afdelingen bestræber vi os på at skabe de bedste rammer for vores fælles faglige og personlige udvikling, og der er store personlige udfoldelsesmuligheder. Vi er en afdeling, der værner om vores uformelle arbejdsform og tætte kollegaskab, og hvor videndeling og samarbejde på tværs prioriteres højt - samtidig med at humoren lever. Vi er en afdeling der manøvrer i et spændende og innovativt miljø, hvor der er gode muligheder for at følge målrettede idéer til dørs -ideer du naturligvis også byder ind med.

Kontaktinformation
Kontakt afdelingschef Morten Hell på telefon 2723 4438, eller mail morten.hell@sweco.dk hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Klik på "Ansøg" linket her på siden for at sende din ansøgning, dit CV og øvrige relevante dokumenter i dag eller senest d. 15. juni 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder