Gå til hovedindhold
Jobbet "Akademisk medarbejder til Porteføljesektionen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Akademisk medarbejder til Porteføljesektionen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Brænder du for at arbejde med økonomi, projektledelse og ledelsesrapportering og vil du arbejde med en bred vifte af udviklings- og supportopgaver? Så kan det være dig vi søger som vores nye sagsbehandler i Projektafdelingens Porteføljesektion. 

Vi søger en sagsbehandler til Projektafdelingens Porteføljesektion, der har erfaring med ledelses-rapportering, porteføljestyring og processer omkring gennemførelse af projekter, og som samtidig kan samarbejde med mange decentrale samarbejdspartnere og med afdelinger og sektioner på tværs af organisationen.

Om os
Projektafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse består af fire sektioner med ca. 35 projektledere, 24 byggeledere samt 6 medarbejdere i porteføljesektionen, hvor den ene er dig. Projektafdelingen har en samlet projektportefølje på ca. 300 projekter og en årlig omsætning på ca. 800 mio. kr.

I Projektafdelingen samles bygge- og anlægsprojekter og vedligeholdsopgaver, der tidligere blev håndteret lokalt rundt om i hele Danmark. Vores projekter er mange og meget varierede - både ift. kompleksitet og økonomisk omfang, og de er placeret over hele landet, samt på Grønland. 

I Projektafdelingen vægter vi et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, og med frihed under ansvar.

Om stillingen
Din opgaveportefølje vil primært komme til at bestå af ledelsesrapportering, porteføljestyring og projektsupport. I projektsupport til afdelingens projektledere, vil der primært være behov for sparring omkring budgettering og økonomisk afvikling, i forbindelse med gennemførelse af deres projekter, men også support omkring de generelle økonomiske rammer og retningslinjer. 

Som sagsbehandler i Porteføljesektionen, vil du skulle samarbejde med et mindre team på 5 kolleger, i at støtte gennemførelsen af bygge-, anlægs- og vedligeholdsprojekter, herunder i anvendelse af projektstyringsværktøjer og interne systemer.

Opgaverne vil være forskelligartede og du vil få en stor berøringsflade i såvel afdelingen som i organisationen som helhed.

Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med faglige udfordringer, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling. Du bliver en del af et nyt team, hvor du får en selvstændig arbejdsdag med mange beslutninger omkring dine arbejdsområder og opgaver. Du skal være en støtte til afdelingens projektledere ift. gennemførelse af produktionen, og herigennem være med til at sikre en god oplevelse hos vores kunder og brugere.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hele landet som arbejdsplads, hvorfor der kan forventes rejsedage fordelt jævnt hen over året. Stillingen er placeret i Hjørring, hvor du vil få kontor på Hjørring Kaserne.

Om dig
Du har en kandidatgrad inden for økonomi, erhvervsøkonomi eller lignende og gerne med erfaring inden for ledelsesrapportering og/eller projektledelse. Alternativt er du uddannet bygningskonstruktør.

Dine samarbejds- og kommunikationsevner gør dig i stand til skabe gode relationer og samarbejde med afdelinger internt i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse samt med eksterne samarbejdspartnere og kunder.

Du er i stand til at arbejde selvstændigt med planlægning og styring af dine opgaver, du evner at træffe beslutninger og handle derefter med henblik på at følge opgaverne til dørs, og du kan overskue en mindre portefølje af opgaver og projekter.

Du har evner for, og lyst til, hurtigt at blive fortrolig med relevante IT-værktøjer. Du er vant til at arbejde i MS OFFICE og særligt med Excel, og har du kendskab til SAP/R3 på brugerniveau, så er det en fordel.

Ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund bliver du ansat som fuldmægtig og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten på basisløntrin 4 – 8. Der er til stillingen knyttet et anciennitetsafhængigt rådighedstillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg og 9,0 % af rådighedstillægget.

Er du uddannet bygningskonstruktør, bliver du ansat og aflønnet i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Konstruktørforeningen. Basislønnen udgør kr. 27.895,17 om måneden. Til ansættelsen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16,5 %.

Der vil alt efter dine kvalifikationer og kompetencer være mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mai-Britt Beith Jensen fra Porteføljesektionen på telefon 7231 4123.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anett B. Kronborg på telefon 3266 5701.

Ansøgningsfristen er den 10. december 2017, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler lø-bende samt umiddelbart efter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Hjørring
keyboard_arrow_up
Startdato
06. december 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
10. december 2017
phone
Kontakt
Mai-Britt Beith Jensen
Tlf.: 7231 4123
work
Type
Fastansættelse