Jobbet "Afvandingsprojekterende til Rambølls baneprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kunne du tænke dig at blive en del af et velfungerende banemiljø hvor kvalitet, innovation og faglig udvikling er i højsædet. Vi oplever kraftig vækst og baneområdet i Rambøll er i rivende udvikling, hvorfor vi søger flere nye kolleger. Rambøll arbejder på nogle af de største baneprojekter, både lokalt i Danmark, men også internationalt. Vi er fleksible med arbejdssted som kan være i København, Aarhus, Odense eller Vejle.

Dine ansvarsområder som afvandingsprojekterende på baneprojekter
Som afvandingsprojekterende i Rambøll kommer du til at arbejde med projektering med mulighed for fagprojektledelse og bliver en væsentlig part i at drive og videreudvikle vores fagområde inden for afvanding i samarbejde med Rambølls mest erfarne afvandingsfolk. Dine opgaver vil spænde over projektering af ny-anlæg og sporombygninger i ind- og udland. Planlægning og projektering af mindre og større opgaver inden for jernbaneinfrastruktur bliver også en del af din arbejdsdag.

Helt konkret, vil din hverdag kunne bestå af opgaver indenfor:

  • Projektering af afvandingsanlæg på baneprojekter
  • Udarbejdelse af relevant teknisk dokumentation
  • Bidrage til udarbejdelse af udbudsdokumenter

Ved at blive en del af Rambøll, vil din hverdag være karakteriseret ved en høj grad af sparring, hvor både den faglige og personlige udvikling er i højsædet. Du vil indgå i et fagligt stærkt og engageret miljø, der spænder over nyuddannede medarbejdere med den nyeste viden fra universiteterne til meget erfarne medarbejdere, der har arbejdet med området i mange år.

Din baggrund
Du er ingeniør eller har en tilsvarende teknisk baggrund og har minimum 3-5 års erfaring som rådgiver, entreprenør, leverandør eller infrastrukturforvalter inden for afvanding og gerne inden for bane/infrastrukturprojekter. Du har gode samarbejdsevner og har evnen til at omsætte din tekniske viden til værdiskabende rådgivning for dine kunder. Du formulerer dig klart på dansk og engelsk såvel i tale som i skrift.

Du har stærke kompetencer inden for

  • Projektering af afvanding
  • Dandas graf
  • 3D projektering, gerne i Bentley OpenRoads Drainage and utilities
  • Myndighedsbehandling, herunder udledningstilladelser og vandsynsprotokoller
  • Udbudsdokumenter
  • Norm forståelse
  • Samarbejde og Kommunikation
  • Grænseflade koordinering
  • Planlægning af tid, ressourcer og aktiviteter

Velkommen til vores Transport-division
I Rambøll er vi 3.000 transport-eksperter, der arbejder sammen med myndigheder, private kunder og byer om at udvikle holistiske mobilitetsløsninger. Fra lufthavne over broer til tunneller og jernbaner arbejder vi for, at mennesker og varer kan komme frem på den mest effektive og bæredygtige måde. Vores fokus på ’Smart Mobility’ sikrer, at vi er med til at skabe urbane planløsninger, der integrerer alle former for transport og digitalisering.

Rambøll i Danmark
Rambøll er Danmarks førende ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed. Vi er flere end 3.500 eksperter på 12 kontorer i hele landet, der arbejder passioneret for at skabe løsninger inden for byggeri, transport, arkitektur and byudvikling, vand, miljø, energi og management consulting. Hos os kan du være med til at skabe innovative og bæredygtige løsninger for vores kunder, borgere og samfundet.

Sådan ansøger du
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder i Århus Lars Elmer Kellermann på +45 5161 7627 eller via mail på LEK@ramboll.dk, eller afdelingsleder i Ørestad Helle Mathiassen på +45 5161 6854 eller via mail på HLM@ramboll.dk

Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning. Deadline: 10. september 2021

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.