Jobbet "Affaldskoordinator – Ballerup Kommune" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for udvikling inden for affaldsområdet?
Så er du måske vores nye affaldskoordinator? I Ballerup Kommune er vi ambitiøse i vores stræben efter at opfylde Kommunes kommende klimapolitik, hvor cirkulær økonomi bliver et vigtigt fokusområde.

Som vores nye kollega kommer du til, at have en central og koordinerende rolle i at sikre, at vi opnår den højeste genanvendelse af vores affald på den mest bæredygtige måde. Du skal have det forkromede overblik på hele affaldsområdet og skal kunne lide, at finde løsninger til de mange nye krav sammen med vores renovationsselskab, konsulenter på Vestforbrændingen og kollegerne internt.

Vi søger en kollega til, at varetage det økonomiske overblik, holde styr på lovgivningen og være med til, at forme gebyrer og takstblade. En udadvendt og nysgerrig kollega, der sammen med fire andre kommuner vil udvikle fælles drift med vores renovationsselskab. Du får en central rolle i, at udvikle affaldsplanen for de næste mange år og være med til, at øge dialogen med skraldemænd og boligselskaber for sammen, at hjælpe alle vores borgere til en bedre sortering.

Da affaldsområdet er i kraftig udvikling, er det vigtigt, at du kan navigere i de mange nye krav og retningslinjer, samt kunne begå dig i en politisk styret organisation.

Som vores nye kollega kommer du til, at arbejde tæt sammen med to kolleger og du får mulighed for, at deltage i forskellige kommunale netværk.

Dine arbejdsopgaver vil primært være

  • At være med til at udvikle området inden for cirkulær økonomi og understøtte kommunens kommende klimapolitik
  • At forme, udvikle og koordinere opgaver på tværs af kommunen, Vestforbrænding og vores renovationsselskab, Ressourceindsamling A/S.
  • At omsætte og implementere ny lovgivning
  • At implementere datadrevne udviklingsprojekter
  • At udarbejde indstillinger, notater mv. til politisk behandling
  • At udarbejde ny affaldsplan
  • At have overblik og styre økonomien for renovationsområdet, herunder gebyrer
  • At deltage i den daglige drift i affaldsteamet, herunder hjælpe med at anvise byggeaffald
  • At være en aktiv medspiller med Natur, Klima og Miljø teamets øvrige opgaver.

Du vil have dine egne arbejdsopgaver og udvikling af disse, men du skal være klar på at beskæftige dig med alle områder inden for affald, da vi selvfølgelig hjælper hinanden.

Vi forestiller os, at dine kompetencer er følgende

  • Du har erfaring med at skabe cirkulære løsninger
  • Du har en relevant miljøfaglig uddannelse
  • Du har erhvervserfaring med affaldslovgivning og myndighedsbehandling
  • Du har erfaring med affaldsgebyrer og -budgetter
  • Du har procesforståelse og erfaring med større koordineringsopgaver.

Du skal kunne trives på et kontor, hvor der er mange bolde i luften, et ”livligt” arbejdsmiljø og flydende arbejdspladser.

Om os
Affaldsteamet er en del af Natur-, Klima- og Miljøteamet. Teamet arbejder med opgaver lige fra natur- og miljømyndighedsopgaver til borgerinddragelse og klimaprojekter. På affaldsområdet arbejder vi tæt sammen med Vestforbrænding og vores renovationsselskab, om driften af vores affaldsordninger, kommunikation og udviklingsprojekter.

Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om Lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt med fleksibel arbejdstid. Tiltrædelse snarest mulig.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte kollega Mette Kjær-Andersen på telefon 4175 0157 eller afsnitsleder Trine Baarstrøm på telefon 4175 0102.
Din ansøgning skal være max 1 side, og dit CV skal være max 3 sider.

Ansøgningsfrist 17. JUNI 2022
Samtaler gennemføres den 22.-23. juni 2022 med forventet start den 1. august 2022.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

I Ballerup Kommune er vi fælles om fremtiden. Vi møder borgerne i øjenhøjde, og sammen finder vi de gode løsninger på tværs af institutioner, foreninger og erhvervsliv. Vi arbejder hele tiden på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, udvikler sig og leverer en professionel service til borgere og virksomheder.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder