Jobbet "Afdelingsleder til rettigheder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Energinet arbejder målrettet med en ambitiøs strategi, der skal imødekomme og gøre det muligt at navigere i en verden kendetegnet ved en høj forandringshastighed og uforudsigelighed. Målet er at skabe et klimaneutralt samfund og sikre vedvarende energi langt ud i fremtiden. Dette kræver ledelse, der sætter fart på omstillingen. Eltransmission søger derfor en visionær, modig og tillidsskabende afdelingsleder til afdelingen Rettigheder under området Plan og Miljø, som er en del af forretningsområdet Miljø, Kvalitet og Sikkerhed.

Miljø, Kvalitet og Sikkerhed skal sikre en kvalitetsbevidst koordinering og leverancer til anlægsprojekter i Energinet. Plan og Miljø er et nyligt konstrueret område, der i tæt samarbejde med Energinets projektorganisation udøver support og sparring til en succesfuld gennemførelse af Energinets anlægsprojekter i forhold til miljø, myndighed og rettighedsforhold.

Som afdelingsleder for Rettigheder får du ansvar for 16 kompetente fagspecialister, der varetager interessentinddragelse, rettighedserhvervelse til anlægsprojekter, tredjepartshenvendelser, køb af delarealer samt køb og salg af ejendomme.
Læs mere om stillingen i en uddybende job- og personprofil her (pdf).

Du kommer til at referere til områdeleder Peter Kruse Ibsen og skal sammen med ham og områdets to andre afdelingsledere skabe et velfungerende ledelsesfællesskab, der sammen sætter retningen for opgaver og mål i afdelingerne under Plan og Miljø.

Energinets strategi ’Nye vinde’: https://energinet.dk/nyevinde understøttes af en række strategiske indsatser, som du vil blive en central del af. Udviklingsmulighederne og de spændende udfordringer er mange, og du vil blive en del af en ambitiøs organisation med en kultur, der er præget af en høj faglighed, samfundsansvar og fællesskab. De fælles mål er tydelige, og samarbejde prioriteres både i de enkelte afdelinger og på tværs af hele organisationen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Peter Kruse Ibsen på telefon 2479 6106 eller e-mailen pki@energinet.dk eller konsulent i Genitor Charlotte Raaby på telefon 3126 7652 eller e-mailen cra@genitor.dk.

Arbejdsstedet er i Fredericia. Læs mere om Energinet her: https://energinet.dk/.

Ansøgningsfristen er den 27. januar.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder